15-02-2007 Mar del Plata
Efter 11 døgn 2 timer og 20 minutter er vi ankommet til Mar del Plata havn. Her har vi, uden for Club Nautico lagt os for en mooring, og er i skrivende stund ved at cleare med myndighederne. Følelsen af at komme ind er underligt blandet. Naturligvis er det dejligt at være fremme, men det markerer jo også et stop for vores sejltur. En ekspedition der har bragt os til kanten af verdens ende og retur, en helt fantastisk tur som ingen af os med garanti kommer til at glemme.
Den næste tid skal gå med at få båden klargjort og til at få sendt billeder, filmklip og andet materiale til hjemmesiden. Vi glæder os meget til at vise billeder fra turen. Vi regner med at disse vil være tilgængelige på hjemmesiden om 3 døgn. Selv om turen ikke går længere vil der stadig være "næsten" daglige nyheder her på siden.

14-02-2007 Pos: 39.33S 58.56W
Antarktis - Mar del Plata dag 11
Nu går det fremad, taktikken med at gå under land var helt rigtig. Vi mangler 170 sømil og selv om vinden er imod skal det nok lykkedes at komme i havn til i morgen aften. Vi glæder os alle, og tænk sig - da vi skar de lange underdrenge af i dag, faldt snakken helt naturligt på hvor mange bade vi har fået siden vi forlod Chile.
Vi har ikke det store besvær med at tælle dem, det er rimeligt nemt: Et bad venligst sponseret af Galathea 3 ekspeditionen ombord på Vædderen.
Det er 30 dage siden vi lagde ud fra Chile. Altså vi har jo stadig vasket os med baby vaskeklude - de lugter så godt;-) Men da ferskvands beholdningen har været sparsom og ulidelig kold er det blevet ved det.
Vi har en god "bølge" læ her under land, så dagen dagen er gået med oprydning/rengøring og i det hele taget med at få gjort båden klar til ankomst.

14-02-2007 Pos:41.06S 59.59W
Antarktis - Mar del Plata dag 11
Vores mission med at komme under land er endelig lykkedes. Vi sejler i øjeblikket på en stille landbrise. Nu håber vi bare at vinden ikke bestemmer sig for at gå i nordøst, og begynder at blæse langs med kysten. Det er lidt som at skulle vinde i lotto når man sejler som vi har gjort, ok måske er chancen for et godt resultat lidt bedre her hos os;-)
Vi har haft valget, mellem at blive ude fra kysten og krydse op imod en frisk til hård vind- eller at smutte ind og håbe det bedste. Vi ved, at vi kan sejle bidevind og krydse os nærmere til målet med 80 sømil på et døgn, og vi ved, at sejler vi ind til kysten forlænger vi turen med en anselig mængde sømil. Da bidevind er temmelig hårdt ved grejet, har vi valgt at stole på kysten som det rigtige, lige nu ser det fornuftigt ud - måske fortryder vi i morgen!
Det er alt sammen med til at sætte lidt fut i de små grå, og det gælder naturligvis om at genkalde sig lignende situationer fra tidligere sejladser. En bonus ved at gå ind til kysten har dog allerede vist sig, vandtemperaturen er kravlet helt op på 19 grader. Vi får smidt noget tøj, og snart skal vi have gang i vinkelsliberen, så de lange underdrenge kan komme af!!

12-02-2007 Pos: 43.16S 60.05W
Antarktis - Mar del Plata dag 9
Vi ligger til stadighed på bidevind. Lige i øjeblikket ligger vi på en vestlig kurs - mod land. Det ser ud til at vi måske kan være heldige, at fange en lidt gunstigere vindretning fra i morgen formiddag. Altså såfremt vores mission med at få skuden under land kan lykkes.
Vi holder godt på med rigeligt sejl, farten ligger hele tiden på en 6-8 stykker, vi danser på bølgetoppene. En sjælden gang imellem snupper vi en dykker - altså en grøn sø hele vejen fra for til agter. Sidst sad vi alle i cockpittet - næsten alle, for én var heldigvis placeret i nedgangslugen.
Man er ikke i tvivl når der kommer vand. Det høres på en helt speciel lyd og mærkes tydeligt på båden. En nåede at sige et stille wau, en lukkede øjnene og holdt vejret, to sprang op - i forsøget på at undgå det værste, og heldigvis var der en der var snarrådig nok til at få knaldet nedgangslugen i.
Et par stykker måtte ned og skifte tøj, men der stadig tørt i kabinen. Det er et fantastisk syn med så meget vand på vej hen over dækket, nærmest som at sejle ind i en mur. Vi skal med det samme sige, at der ikke er nogen fare forbundet med at få vand over dækket. Det er jo et solidt skiv' vi pjasker rundt i;-)
Aftensmaden er lidt kreativ i anledning af alt den dansen rundt, men godt ser det ud. Det er - ja det er vist nok en blanding af mange mulige og umulige ting;-) et par timer i ovnen og vupti så er der mad.

11-02-2007 Pos: 44.31S 59.36W
Antarktis - Mar del Plata dag 8
Det har for det meste været en så perfekt sejltur med vind og vejr, at vi har knebet os i armen og tænkt det er løgn det her. Man kan også vende det om og sige, at vi var forberedte på langt mere vind og bølger end tilfældet har været, og måske derfor har vi hele tiden følt os sikre og godt tilpas.
Selv nu hvor vinden er smuttet i det nordlige hjørne (modvind) sidder vi stadig og kigger på hinanden med en følelse af at være "næsten" snydt. Nu er vi jo ikke helt fremme endnu og skal vare vores ord, men - at vi har kunnet sejle rundt Kap Horn, ned til Antarktis og retur uden at møde stærkere vindstyrker end 55 knob, det finder vi nu alligevel lidt fantastisk.
Da vi nu mangler små 400 sømil, har et højtryk om styrbord, der trækker disse nordlige vinde ned, med en styrke 6-7, kan vi derfor ikke tillade os at klage. Vi må simpelthen bare bide tænderne sammen, hive hjem på skøderne og tage de klask som sådan et vejr nu byder på.
Det gør vi så og kan derfor melde om vand på dækket, samt nogle ordentlige dunk når stævnen bliver kastet ud over en bølgekarm. Vi regner med at skulle sidde dette igennem et døgns tid eller to. Alt vel!

10-02-2007 Pos:47.55S 61.27W
Antarktis - Mar del Plata dag 7
Vi oplever det mest perfekte vejr for tiden. Halvvinds sejlads er lige Oasis vejr. Vinden er godt nok for aftagende og drejende en smule til det nordlige hjørne, men det taler vi ikke om. Halvvind derimod det kan vi godt snakke lidt om, det betyder nemlig et meget stabilt skib med rigtig god fart over havbunden. Vi drøner (stadig fristes man til at sige) afsted med en 8-10 knob lige mod målet. Der er ikke mere end 610 sømil tilbage af denne rejse.
Vi har mødt det første skib siden vores afgang fra den Antarktiske halvø, en borerig har vi også set. Vi sejler for et fuldt storsejl og genua hvilket også er første gang siden vores afgang. Ellers har vi altid været rebet ned til anden eller tredje reb i storsejlet og så et stagsejl. Til tider har vi kun sejlet for storsejlet i tredje reb, det er når vinden har blæst med en 45-50 knob. Den højeste loggede fart er nu på 16,7 knob og den bliver nok svær at pille ved. Den længste strækning "sejlet mod målet" på en enkelt 4 timers vagt er 37 sømil. Og hvorfor skriver vi så alt det her, jo ser I, vi er faktisk rigtig stolte af vores skib, hun sejler som en drøm.

09-02-2007 Pos: 51.24S 62.40W
Antarktis - Mar del Plata dag 6
For et par dage siden besluttede vi at lægge ruten om, så vi i stedet for at holde Falkland om bagbord, nu har øerne på vores styrbord side. En chance vi tog på baggrund af nogle super gode vejrmeldninger for vores område.
Chancen består i at man skal ind over 200 meterkurven og mister lidt bevægelsesfrihed i tilfælde af dårligt vejr. Man afskriver også muligheden for at ligge ind til Stanley, hovedbyen på den østligste af øerne. Den eneste by vi sejlere har lov at anduve uden forudgående tilladelse fra myndighederne. Men alt er jo gået strygende, Falkland er hastigt på vej agterud og vejret er fint oven i købet med lidt bedring i sigte.
Vi har haft temmelig hårdt vejr, især om natten når en regnbyge skulle passere. Nu stiger barometeret så vi regner med at det er overstået for denne gang. Vandtemperaturen er kravlet op på en 9-10 grader, så fiskegrejerne er fundet frem og ved at blive sat.
Uden at vi skal gøre os kloge på det, så regner vi med at kunne fiske "overflade" fisk ved denne vandtemperatur. Når vi sejler som vi gør er det vores eneste mulighed for fisk. Bådens konstante fremdrift afholder os fra at få krogene ned på nogen særlig dybde.
Nåh ja, så skal man jo heller aldrig skære en god joke ud i pap, så har det med at miste det sjove. Derfor udskyder/undskylder vi de lidt for interne jokes til senere forklaring! Nogle gange er det bare super svært at holde alt det gode for sig selv:-) Der hygges ombord og vi håber at I, derhjemme, har det godt.

08-02-2007 Pos. 54.03S 62.15W
Antarktis - Mar del Plata dag 5
Det blæser stadig godt. Vi har ind imellem vindstød der ryger op omkring de 45-50 knob, men heldigvis er vindretningen fordelagtig. De stejle søer gør dog at det til tider kan være ret svært at finde fodfæste. Det blev bevist i dag da René valgte at overmale kortbord og søkort og hele molevitten med salsa-dip og dressing da han endnu engang var ved at fabrikere et udsøgt måltid i form af nachos med kylling.
Nu vi snakker om kylling er det vel også på sin plads at nævne at de to wombats/Lundinbrødrene har lagt sig i køjen med en unaturlig høj stand af mundvand i halsen. Bortset fra det går alt godt. Vi flyver derudaf. Der er under 1000 sømil til målet og for hver dag kan vi se vandtemperaturen stige stille og roligt grad for grad. Lige hvad vi trænger til. Alt vel ombord. mvh besætningen

07-02-2007 Pos: 57.09s 61.40w
Antarktis - Mar del Plata dag 4
Vejret arter sig efterhånden lige efter vores smag - Vi har vind fra Syd-vest med kulingstyrke. Så vi kommer virkelig nordpå og det går hurtigt. Vi ligger og logger mellem 7-9 knob hele tiden - søen er rimelig hård, så vi vipper en del, men det gør ikke så meget bare vi kommer fremad. Vi har i dag lavet en afstemning ombord og Dennis' forslag om et par dages stop på Falklandsøerne blev forpurret ved et komplot mod ham. "Dennis er lidt lam og vil ind til de søde små får og have lidt uld på næsen" Godt nok har vi en ret god vejrudsigt, og det ville næsten være blasfemi bare at sidde det overhørig... da vi let kan få vind fra nord når vi har passeret Falkland ørerne - men det er da en skam at sejle forbi sådanne nogle berygtede og flotte øer! Men lad os nu se hvad natten byder os ;-)
Vi har lige konsumeret nogle monsterburgere - og ligger nu alle og holder os på maven af bare velvære!

06-02-2007 Pos:60.39S 64.11W
Antarktis - Mar del Plata dag 3
Efter den hårde start med bidevind efterfulgt af meget lette vinde, er vi nu så privilegerede at kunne kalde os medvindssejlere. Et forsejl til hver side og så går det ellers nordpå med 8-10 knob.
Vi holder nu op på østsiden af Falkland øerne, hvortil vi mangler 595 sømil. Alle er lige så stille ved at finde ind i en rytme. En rytme der tillader at kroppen er udhvilet når man skal på vagt, men ikke så udhvilet at den er svær at få i gang. Vi forventer at vinden inden for det næste døgns tid tiltager til en lille kuling. Sejlene er sat på en måde så ingen skal på dæk for at rebe ind. Vi kan altså styre hele slagets gang fra cockpittet.
Det største problem ombord, er at konsumere al den gode mad der bliver fristet med. Sonni og Rene tryller tit i kabyssen, så vi andre til tider render rundt og holder os på maven. Vandtemperaturen er hastigt stigende, ja selv solen er atter under horisonten en lille times tid hver nat. Vi mærker at vi kommer nordpå!

05-02-2007 Pos: 63.04S 66.24W
Antarktis - Mar del Plata dag 2
Vi arbejder os stille og roligt nordpå. Det holder hårdt med modvind og til tider alt for meget af den. I nat på 00-04 vagten havde vi helt op til 45 knob. Så kniber det med at holde tørt i cockpittet. Da vi desuden befandt os på den forkerte side af en dybde kurve på 200 meter, føltes bølgerne som nogle man ellers kun oplever i Biscayen ud for Spaniens nordkyst. En ekstra kraftig bølge kombineret med et vindspring og så susede hele damperen lige en tur vinden rundt.
Skal love for at alle folk kom op af køjerne;-) kort efter tog vinden af og nu går det fint om end vi stadig har modvind. Det er grov koldt at sidde vagt, men nogen ombord er efterhånden så godt polstret af alt den gode mad, så deres (Dennis) spæklag tager af for det meste. Andre fryser så det knager i ryggen når de går rundt. Efter de vejrudsigter som vi modtager ombord ser resten af turen ud til at blive rigtig fornøjelig. Vi håber at de holder for så bliver der medvind inden længe.

05-02-2007 Pos: 64.35S 64.36W
Antarktis - Mar del Plata dag 1
Vi har forladt vores ankerplads ved Booth Island, er gået gennem Nimrod passage og befinder os atter i frit farvand. Kursen er sat på Falklands øerne, men vi er tilfredse bare vi kan holde en nordlig kurs. Nu gælder det om at komme så langt nordpå at drivis ikke længere er noget vi skal tænke over. Sejlene trækker fint og vejret arter sig, hvad mere kan vi ønske! 13 overnatninger blev det til blandt pingviner, sæler og en hel masse is.

04-02-2007 Pos: 65.04S 64.02W
Dette blive vores sydligste position i Antarktis. Vi mener at have spottet det lavtryk der skal føre os op til de nordlige breddegrader igen. I morgen forventer vi at forlade isen gennem Nimrod passage med Dannebrog Island om bagbord. Ikke nogle øer vi selv har opkaldt, næ nej, der står skam Dannebrog Island i søkortet. Hvor navnet så end stammer fra?
Dagen i dag har stået i afrejsens tegn. Vi har fået klaret mange ting bl.a. fyldt vandtanken fra en sprække i gletsjer isen. Kravlet rundt i de omkringliggende klipper, og forsøgt at gøre os mentalt klare til hjemturen.
Det er svært at forlade dette unikke sted på jorden. Her hen under aften tøffer vi alle rundt i det fineste solskin og suger de sidste indtryk ind. En leopard sæl har lige stukket hovedet op, "blæst ud" gennem sine næsebor og kigget lidt på flokken af pingviner. Den skal nok også snart have lidt aftensmad.
Hos os nøjes vi med pizza og en afskeds øl med den Antarktiske halvø. Livet er pragtfuldt og snart skal vi sejle vores båd, vagten bliver inddelt i 4 timer. Verden får atter en anden lyd!

02-02-2007 Pos: 65.02S 63.54W
Vi sejler i Lemaire Channel, også kaldet Kodak kanalen, og vi kan kun være enige, her er utroligt. Vi har lige set to pukkelhvaler, en mor og en unge, og en spækhugger har vist os sin rygfinne:-)
Dyrelivet fejler bestemt ikke noget. Turen går fortsat syd på. Vi holder ned mod sydspidsen af Booth Island. Her håber vi at finde en sikker ankerplads for natten. Vores informationer om dette område af den Antarktiske halvø er meget sparsomme, så vi sejler med forsigtighed.
Først på dagen lod vi trosserne gå fra vores natlige ankerplads. Det var et noget blæsende sted lige bag en pingvin koloni. De stinker noget så vidunderligt råddent - hvis man altså kan lide pingvin duft! Derefter sejlede vi ned til vores Argentinske venner. Droppede krogen ud for deres base og deltog i frokosten.
Vi har haft en del hyggelige stunder med folkene fra basen, alle sidst i tyverne og ganske friske på lidt ballade. Eks: et stk viking redningsflåde op af bjerget, og så ellers ned det gik som en anden bobslæde. Her tester vi udstyret for slidstyrke i dobbeltbunden;-) Naturligvis iført overlevelses dragter, skulle det nu vise sig, at flåden fik for meget fart på og smuttede ud over kanten ned i havet. Bare rolig "mor og far" vi tager ingen chancer;-)
Vejret er nu et af de store samtale emner ombord, inden længe skal vi stikke den nordlige kurs ud i søkortet. Men før vi gør det skal vi lige snuppe de sidste billeder her ved Booth Island. Hygge og alt vel!

01-02-2007
Vi har rigtig leget med en Vikings redningsflåde og taget nogle fantastiske billeder. Man bliver dog lidt opløst efter 6 timer i vandet - men dagen endte med en vinddrejning og kraftig stigning i vindstyrke - så vi måtte i al hast forlade vores ellers trygge ankerplads. Det var noget af en manøvre at komme ud i fri vand, med vindstød op til 50 knob og med is-bjerge (nogle på størrelse med biler, og mors villa) væltende ind i bugten mod os. Skulle hilse at sige at det ikke lyder så godt, når sådan en fætter rammer skibet - Det lyder nærmest som om den borer sig gennem skibssiden. Så alle springer op for at skubbe til is, med pagajer, fendere og gummibåd! Men nu er vi endelig sikret et nyt sted og skal til at ha' aftensmad (kl. er omkring 22). Med venlig hilsen os i syden

01-02-2007 Pos: Samme sted som i forgårs og i går!
Vi har lidt svært ved at forlade dette sted. Her er utroligt smukt og så ligger vi rigtig godt beskyttet for grimt vejr. Tiden derimod går alt for hurtigt, dagene pisker afsted.
Dagen i dag har vi brugt på at puste en redningsflåde op, en 6 personers flåde, udlånt af vores sikkerhedsudstyrs sponsor "Viking".
Sonni og Dennis kravlede i et par overlevelsesdragter og har tilbragt en stor del af eftermiddagen i vandet. Resten af os var beskæftiget med videokamera og anden dokumentation, som Viking forhåbentlig kan bruge til reklame.
Vi kan i hvert fald selv konstantere at udstyret virker efter hensigten, og tåler at blive møflet rundt med. Vi havde pustet flåden op i nærheden af Oasis og derefter slæbt den ud til et isbjerg, hvorpå der lå en Wedelsæl. Pludselig hører vi et ordentligt brag inde fra gletsjeren, i bunden af vores lille ankerbugt. Det har vi hørt så mange gange før - lyden af store isflager der slipper taget i selve gletsjer væggen. Men den bølge der rejste sig, det har vi aldrig set før. Selv om vi befandt os en halv sømil væk kunne vi tydeligt se den forreste af bølgerne. Stor og brydende, vi kom uvægerligt til at kigge på hinanden og var hurtigt enige om at en badetur vist var for koldt til os.
Sonni og Dennis skulle nok klare sig, iført overlevelsesdragter og sejlende i en redningsflåde. Så vi andre i gummibåden trak lidt væk, for at komme på dybt vand og fri af is. Bølgen kom hurtigt og det hele var overstået uden problemer for nogen af os. Bølgen fladede heldigvis ud og mistede sin stejle forside. Endnu engang kan vi konstantere, at naturen heromkring byder på mange pludselige overraskelser.
Resten af dagen har vi brugt på rengøring, og gennemgang af den resterende proviant. Det med provianten er altid spændende, for hvor mange kager - fløde til kager - chokoladesovs til kager - bagepulver/flormelis til kager og æg er der egentlig tilbage. Det er faktisk ret vigtigt med en god kage, når man er så langt væk fra hjemmet og MOR.
Derfor var det også Dennis der fik ansvaret for optælling af æggene. Bedst som han står og sorterer i cockpittet kommer Jakob forbi. Dennis siger ej for pokker et æg er i stykker (levende), se lige her. Naturligvis kigger Jakob, og os der kender ham bliver ikke synderligt overrasket, da en sjov lyd finder vej ud af en temmelig forvrænget mund. Tja - vi kan finde på mange grimme ting i kampen for at få mest kage. Jakob spiser nok ikke så meget i den nærmeste fremtid;-)

31-01-2007 Paradise Habour
Vi ligger stadig i Paradise Habour - bag ved en gammel Argentinsk forskningsbase. Vi troede, og havde fået at vide, at basen var lukket og forladt - men de har lige genåbnet basen og de er 9 mand som er i fuld gang med at gøre den beboelig igen - den har været lukket siden 1985.
Vi blev inviteret til kaffe - så Sonni bagte lige en brunsviger kage, som vi tog med derover - og så blev der ellers snakket! Det viste sig, at Rene ikke er den eneste der optager sin bil's lyde på mobiltelefonen - inden han skal ud at rejse. Mekanikeren på den Argentinske base har også optaget lydene af hans gamle Ford Mustang....jo altså når hjemveen melder sig, kan man jo lige tænde mobiltelefonen ;-)
Vi spottede et par hvaler ude bag båden i dag - altså mens vi lå for anker. Dennis og Jakob sprang ned i gummibåden og fulgte efter hvalerne - Det lykkedes at komme helt tæt på og få nogle rigtig gode billeder. Imponerende at sidde så tæt på vandet og se så stort et dyr som en Minkhval svømme rundt - De tog sig ikke af vores tilstedeværelse.
Vi har også besteget et af de omkring liggende bjerge i dag - og "leget" lidt i sne. Vi kom helt op så vi kunne se hele Paradise Harbour - et fuldstændigt kanon syn - med alle isbjergene, gletscherne og det spejlblanke vand. Nå ikke mere for i dag!

30-01-2007 POS: 64.54S  62.51W
Efter en kanon flot sejltur fra Enterprise Island, er vi ankommet til Paradise Harbour - men som navnet antyder er der ikke tale om en havn, men bare en flot natur ankerplads. Det vælter ned med gletchere, isbjerge og stejle klipper i alle hjørner!
Selve sejlturen herned har været spændende - der kommer mere og mere is, jo længere sydpå vi kommer. Vi har i dag skubbet til en del is for at komme frem. Jeg kan hilse og sige at OASIS ikke ligefrem er nogen isbryder men vi gjorde da forsøget i dag ;-)
Det blev kun til en enkelt hval som var nysgerrig nok til at kigge forbi båden i dag - men til gengæld var der flere store pingvin flokke på vores vej.
Vi bliver her sikkert et par dage, for at komme ind på fastlandet og kravle lidt med vores issko og -økser. Vi forventer at der kommer en mindre storm den 31. Januar og der vil vi gerne ligge godt og sikkert fortøjet - hvilket vi føler vi gør lige nu, selvom der driver mange is-klodser forbi os på ankerpladsen (..nogen af dem på størrelse med en mindre bus).
Vi syntes godt nok at vi lever lidt sparsomt! Dog skal vi i dag have vildstegt mørbrad med en estragon whiskysouse, hasselbagte kartofler, bløde løg og majskolber - til dette en lille frugtanretning med vaniljefløde til dessert.

29-01-2007 Pos: 64.32S 62.00W Enterprise Islands.
Vi besluttede os for at nyde endnu en dag her på Enterprise, sammen med en anden dansk båd ved navn Wanderer 3. Vi ligger fortøjet på hver sin side af vraget og har naturligvis besøgt hinanden på skift. Men hvilket sammentræf - to danske både, samme ankerplads på Antarktis. Nogle gange er verden altså skræmmende lille.
Wanderer sejler rundt med to meget søde mennesker der har oplevet hele verden af flere omgange. Wanderer er desuden den første båd nogensinde, der lavede en jordomsejling med et ægtepar. De sejler på en anden måde end os, lidt mere spartansk må man sige!
Nu til noget andet: Jakob er ude at sejle gummibåd. Pludselig bliver han angrebet af en stor Skua (ligner en blandning af en måge og en krave) han bliver nødt til at tage en åre til hjælp. Skuaen får lidt respekt, den forsvinder dog hurtigt da Jakob på vej under skibets landline sejler sine egne solbriller af panden og ned på havets bund. Måske gjorde han det med fuldt overlæg, for at få lov til at dykke. Han havde bare lige glemt, at dagen forinden havde en stor leopardsæl skræmt livet af ham ikke langt fra båden. Her havde han skreget så højt, at isen der omgiver os faldt ned af bjergsiderne. Selv siger han at han skreg for at skræmme leopardsælen væk, men vi andre vi ved godt hvorfor han skreg;-) Okay vi var flere i den gummibåd der blev forvekslet med et byttedyr, og vi var vist også flere der skreg lidt. Jakob har nu været på bunden og samle sine solbriller op, han er nu alligevel lidt sej - ham Jakob.

28-01-2007  Pos. 64.32S 62W Enterprise Islands
Sikke en kanon flot dag, meget bedre kommer de vist ikke. Vi har hele dagen kunnet se fastlandet, øerne der omgiver os og for første gang, det enormt store dyreliv i og omkring havet. To gange måtte vi stoppe op for at beundre pukkelhvaler og Antarktisk minkhvaler, så tæt på at vi "næsten" kunne røre. Pingviner, sæler og leopardsæler er også blevet spottet, ja sågar en fugl der forsøgte at stikke af med antennerne fra mastetoppen, den bed i hvert fald godt i dem alle.
Vi måtte også gøre holdt ved et større isbjerg, for at kravle lidt rundt. Det lå jo lige der og så godt ud. Det tror vi at vores sponsorer bliver glade for, billederne derfra blev i hvert fald gode. Jakob hoppede i baljen fra toppen af bjerget - iført redningsdragt ellers havde han nok været frossen nu! Her på Enterprise er vi fortøjet til et gammelt vrag af et eller andet skib, måske et skib de gamle hvalfangere har brugt som en slags moderskib, hvorfra man kunne udvinde spækken og pakke det ned til transport. Man kan ikke beskrive landskabet, det skal opleves - Sorry - men ingen vej uden om!

27-01-2007 Fra TV Syd

27-01-2007 Fra TV2-Fyn
 

27-01-2007 kl 12:50 Pos: Stadig Liege Island.
I går kom så det ventede VHF opkald fra Vædderen. Kl 4 om morgen "Oasis tid" blev vi kaldt af ekspeditionsskibet, der lå lige ud for vores ankerplads. "Oasis tid" fordi det viste sig at Vædderen var 3 timer før os. Det skabte en kortvarig forvirring for Dennis, der sad med søvndrukne øjne og skulle forsøge at vågne mens han kommunikerede med broen på Vædderen. Til sidst måtte han simpelthen udbryde: jamen hvad er klokken da hos Jer. Det grinede vi lidt af; at to skibe kan være det samme sted på kloden med en 3 timers tidsforskel. Men det gør jo ingen forskel, idet her aldrig bliver rigtig mørkt.
Sikke en kæmpe oplevelse, at blive hentet i gummibåd og så trakteret som konger i mange timer. Vi følte os meget heldige og kan slet ikke takke dem nok for en mindeværdig dag. Et varmt bad blev det også til, det første siden vi afgik fra Punta Arenas. Vi lugtede vist ikke af blomster da vi kom ombord;-) 101 mennesker udgør besætning, forskerteam og presse ombord. Rigtig mange mennesker at snakke med, og vi blev hurtigt lettere euforiske. Tro derfor ikke på alt hvad de skriver i aviserne og viser i fjernsynet:-) Især ikke på det med at Dennis og Sonni dykkede, mens en leopardsæl svømmede lige omkring Oasis - det kunne de aldrig finde på!! Vi tror nok at der kommer lidt om os i Berlingeren, Jyllandsposten, Tv2-Fyn og Tv-Syd. Måske vil man sågar kunne læse lidt om vores besøg på Galatheas egen hjemmeside, den er der linket til fra Jyllandsposten. Vi kan kun anbefale at læse lidt om ekspeditionen, det lød utroligt spændende, den smule vi nåede at se og høre. I dag skal vi videre sydpå - resten af vejen til Enterprise.
Lige nu ligger vi begravet i is her på vores ankerplads. Der har været en del relativt store isklosser at skubbe væk i nat. Tågen er lettet og for første gang kan vi se hovedlandet. Det er et fantastisk syn her en lørdag morgen.

26-01-2007 kl 21:30 Rendezvous med Galathea 3
Red.: Efter satelittelefonsamtale med Oasis forlyder det at de har haft en forrygende spændende dag i dag ombord på "Vædderen" som huser Galathea 3 ekspeditionen (hvis nogen skulle være i tvivl). De har fået så meget på opleveren så de "er meget trætte" og lover at sende noget mere detaljeret i morgen.
Der vil sandsynligvis blive sendt et indslag om rendezvous'et i morgen på TV2 Syd og TV2 Fyn. Desuden vil Berlingske Tidende og Jyllandsposten bringe en artikel, måske i løbet af weekenden.

26-01-2007 Pos: 63.59S 61.49W Liege Island
Vi besluttede at ligge ind til Liege Island for at bevare forhåbningen om et træf med Galathea 3 - det danske ekspeditions skib Vædderen. Vi har i den sidste tid været i løbende kontakt med Morten Jeppe Kühnel, kaptajnløjtnant ombord. De mener at skulle fiske i Croker Passage i den nærmeste fremtid. Liege Island ligger lige i den nordlige ende af dette stræde. Vi har fundet en lille vig at ankre i, bag et meget stort isbjerg. Især hvis det skulle finde på at komme vores vej. Denne bugt er omgivet af is på alle sider. Engang imellem drøner det mellem væggene, så vi dukker os og tænker: hvad pokker var det. Det er såmænd bare is der river sig løs, og falder en 10-30 meter ned i havet.
Sejlturen har i dag været for motor, der er totalt vindstille. Begyndende isblokke i vandet gør at vi skal passe godt på hvor vi sejler, især da det også har været meget tåget. Nu venter vi på et opkald over VHF radioen fra Vædderen. Mens vi venter bliver der fyldt dykkerflasker - det er tid til det første dyk på Antarktis!

25-01-2007 Pos: Neptunes Bellows - udsejlingen fra Deception Island.
Klokken er tæt på 6 morgen, vi er atter på farten. Buck står i kabyssen og inden længe vil her lugte af pandekager. Vi skal hurtigt ned til Enterprise Island. Volvoen får i den manglende vind lov til at slæbe. Skyerne kryber tæt hen over havoverfladen, spærrer fuldstændig for udsigten. Temperaturen er tæt på 4 grader celsius, lige til en stor trøje, indtil vi får vind. Vi skal krydse Bransfield strædet og holde ned mod Palmer øgruppen, finde Croker passage - ud i Gerlache stræde og så skulle Enterprise ligge lige nord for Nansens Island. Håber at I derhjemme også får en god dag.

24-01-2007 Pos: Stadig Deception Island.
Det har blæst temmelig godt. Vi havde fået listet to ankre ned til bunden og var gået i seng med et øje på ekkoloddet. Eftersom vi kunne mærke at vindstødene tiltog, var der ingen af os der sov særligt godt. Ved en 7 tiden i morges var vi drevet lidt for meget og vi måtte sætte et par landliner. Vindstødene ramte 50 knob fra sydvest så vi besluttede at blive lidt endnu.
Det er heldigvis for bedring her hen under aften, og vi regner med afgang kl 4 i morgen tidlig (medstrøm). Det næste stræk er på 70 sømil, inden vi ankommer Enterprise Island. Her skulle det være muligt at fortøje til et gammelt vrag af et fragtskib.
Det har heldigvis slet ikke været spild af tid at være her. Vi har fået kravlet lidt i de omgivende bjerge. Øen ligner et rent månelandskab, intet grønt og intet levende ud over lidt fugle og et par pingviner.
Bjergene dækker over rent is, det er faktisk kun et tyndt lag aske/jord der dækker for isen. Meget hårdt at kravle rundt i.
Vi sidder på en top og kan skimte den næste, nogen siger stop for pokker, vi kan ikke mere. Det var dem med tyngdepunktet lidt vel lavt placeret - I ved sådan en delle eller to! Nogen kom springende ned af bjergsiden og sagde: "Bare lige op på den næste top så letter tågen". Op og op det gik, alle mand glædede sig til udsigten. Da vi kom på toppen var tågen tilbage "desværre" det eneste der forsvandt var vist en delle eller to. Alt vel fra os der er i form og dem der er på vej;-)

24-01-2007 Pos: Deception island
Bidevind og blåhvaler. Vi forlod vores udmærkede ankerplads ved Puerto Prat tidligt i morges. Planen var at sejle de 50 sømil til Deception "hurtigt" så vi kunne nå at gå en aftentur på øen.
Fra skyfri himmel og vindstille, til bidevind og tåge er der åbenbart ikke ret langt. Vi har haft det hele i dag, rebet ind og rebet ud skiftet forsejl og tilbage igen. Fyldt ballasttankene og tømt dem lige så hurtigt, sat bakstag og håbet på at nu kunne vi holde ind til øen. Men nikke nej vi ku- . Først her kl 00:30 skulle det lykkedes at få listet ankeret til bunden helt oppe i det nordvestlige hjørne.
Det har været en blandet fornøjelse, at være Dansk sejler i det Antarktiske i dag. Vi har fået en forsmag på, at man ikke skal undervurdere de naturlige kræfter på disse kanter. Vi er lidt blege og vi er lidt trætte, men inden vi smutter helt: kylling bliver serveret i cockpittet, aftensmad og det smager saft dansende godt.
Jakob gemmer altid det gode til sidst - men Dennis han er smart og siger: Pokker i skuden der er en blåhval, Jakob springer op og vups det var den kylling. Dennis siger bøvs den forsvandt vist - blåhvalen eller var det kyllingen??"

23-01-2007 Pos: 62.28S 59.39W
Vi ligger nu ud for en gammel forskerstation ved navn Puerto Prat. Som navnet antyder har den tilhørt Chiles land. De har vist glemt at rydde op efter sig! Et rent tilfælde førte os hertil. Vi lagde kursen lidt om efter at have modtaget en vejrmelding fra Vædderen.
Den lover os rigtig fint vejr for de næste dage, med svage vinde fra syd til sydvest. King George Island blev derfor til den lidt sydligere placerede Greenwich Island.
På denne ø havde vi i søkortet udset os et spot der så beskyttet ud. Det samme må Chilenerne jo have set i 1948, da de oprettede stationen. Helt nemt at komme ind var det nu ikke. Vi måtte prøve til af nogle gange før vi fandt vand nok. Så snart vi havde fortøjet gjorde vi landgang blandt pingviner og weddelsæler:-) Dyrelivet har indtil videre været helt fantastisk. På en 15 sømils distance så vi hvaler ikke mindre end 4 gange, så tæt på at vi kunne se dem svømme under båden.
Nu vi er ved distancerne så gjorde vi turen fra Kap Horn til Antarktis på 2 døgn og 22 timer, hvilket giver os en gennemsnitsfart på 6,64 knob. Vi er ankommet og vi ankom under jubel - YES det er lykkedes, vi har fået pærret skuden til Antarktis!! he he

22-01-2007 Pos: 62.07S 59.41W
Fra denne position har vi nu fået landkending af Antarktis. Omgivet af isbjerge (noget intimiderende) og masser af fugle kan vi se det skønne syn af land og is. Vi holder ned mod King George Island, hvor vi håber at finde en beskyttet ankerplads for natten. Vejret er stadig godt, faktisk er det blevet bedre siden vores sidste positions angivelse.
Temperaturen har, over de sidste 24 timer, fået et godt dyk nedad. Chill faktor er ikke noget vi kun snakker om længere. Det er godt koldt at stikke snuden op over dækshøjde. Vandtemperaturen, som hidtil har ligget på 8,5 grader, er nu nede på 1,3 grad og hastigt på vej til de nul. Den er inden for de sidste 4 timer droppet med 4 grader. Vores vagtsystem er så snedigt indrettet, at hver mand kun har vagt i 2,5 time. Så når man kun at blive kold og ikke stivfrossen ;-)

22-01-2007 Pos: 61.15S 61.16W
Fra vindstille til bidevind - kort efter vores besked i går, returnerede vinden fra en sydvestlig retning. Der har den holdt sig og taget til i styrke efterhånden som natten er skredet frem. En genua er blevet til et stagsejl og storsejlet formindsket med 2 reb. Vi forsøger at holde farten nede på under 9 knob, da vi ellers tager for store "hop" ud over bølgerne. Det giver nogle ordentlige brag når vi hopper ud over en bølgetop for først at lande i bølgedalen igen. Men nu da det går så stærkt lader det til at vi kan holde landgang sent i aften. Der mangler nu 95 sømil inden vi er fremme.

21-01-2007 Pos: 59.11S, 64.29W (280 Nm nord for Deception Island)
Vindstille - Vinden forsvandt i går aftes og siden da har vi kørt for motor. Drakes passage er ikke ligefrem et sted hvor man ligger og venter på at vinden skal komme. Det gælder om at få krydset over hurtigst muligt. For når det blæser her så blæser det sjældent under 40 knob. I øvrigt fortalte fyrpasseren på Kap Horn os, at de dagen forinden vores ankomst havde målt 65 knob vind.
Lidt af en sjat, når man også husker, at bølgerne herude har alle rettigheder til at blive betegnet som nogle af jordens største. Men som sagt, her er virkelig skræmmende stille for tiden. Altså når man kan sidde i cockpittet på sin nattevagt, og brygge pandekager på et spritblus, så er det så stille som at sejle på en svensk skovsø!!

21-01-2007 Pos: 57.55S 65.41W
Det går hastigt syd på. Vi har det meste af dagen holdt spileren flyvende og derved farten oppe. Der er ikke meget vind så det gælder om at udnytte det der er. Dagens højdepunkt var en spottet mast i det fjerne, helt klart en sejlbåd. Til tider hentede vi den så hurtigt, at vi kom i tvivl om hvad vej den egentlig sejlede, mod eller medgående. Vi kom snart så tæt på, at vi kunne se det var en lille båd for sydgående, lige som os. Det mærkelige var bare at det så ud som om den førte splitflag. Det er der jo som bekendt kun en nation i verden der er kendt for, nemlig Danmark. Det forstod vi intet af, men kort efter lød der dansk over VHF radioen. Vi havde midt i Drake passagen på vej til et meget øde område af jordkloden, mødt en dansk langturssejler og hans kone. Vi snakkede lidt over radioen. Det viste sig at de havde været på farten i 20 år og derfor var lidt ude af trit med udviklingen i Europa. Men noget kunne tyde på at vi i år skal have vores egen lille Dansker invadering af den Antarktiske halvø. Når Chilenerne ser alle de danske flag i området, sætter de nok Armadaens beredskab på styrke RØD!!

19-01-2007 Pos: Puerto Williams
Så lykkedes det at få vores Zarpe (crusing tilladelse) af de Chilenske myndigheder. Vi er nu klar til at sejle de sidste 70 sømil ned til Kap Horn. Planen er at ramme en ankerplads lidt nord for hornet sent i aften. I morgen tidlig sejler vi den sidste sømil og gør landgang på selve hornet. Det er naturligvis med forbehold for ændringer at man ligger sine planer hernede, vejret kan nærmest skifte fra time til time. Men lige i øjeblikket ser det ganske fornuftigt ud fra den kant. Vi har fået kontakt til det danske ekspeditions skib Vædderen, de vil befinde sig på den Antarktiske halvø samme tid som os. Vi håber at spotte dem dernede, da de har tilbudt et varmt bad. Noget som vi sætter rigtig meget pris på, især nu hvor vi har prøvet de kolde. Det er altså godt at man ikke skal tisse efter sådan et bad, den er jo helt væk!!!

19-01-2007 Pos: Puerto Williams
Vi ankom verdens sydligste by i går aftes kl 22:00. Indsejlingen er nem og selv i 35-40 knobs vind gik det legende let. Vi "jernede" temmelig nogle sømil af inden havnen. Fra gletsjer ankerpladsen og til Williams var der 75 sømil som vi klarede på 7 timer, det var med håndstyring og hænderne på skøderne, men ganske fornøjeligt.
Nu skal vi have vores endelige Zarpe (crusing tilladelse) fra den Chilenske armada, og så går det syd på, så hurtigt vores skib kan bære os. Naturligvis venter vi også på den rette vejrudsigt. Vi har hørt at vinden drejer til en nordlig retning inden længe. Det vil være helt perfekt for os, vi vil i dag læse alle de vejrudsigter vi kan komme i nærheden af. Hvis alt går vel kan vi allerede i morgen sejle ned til Kap Horn.

16-01-2007 Pos: Isla O'Brien ca.100 sømil fra Puerto Williams.
Efter en perfekt dagsejlads i MEDVIND og regnvejr, nåede vi en ankerplads, som vi deler med en båd fra Belgien. Vi ville gerne have fortsat i mørket, men da kort og GPS ikke har været helt enige i dag, er det mest sikkert at ankre for natten.
Dagen i dag, med et campingtelt over styrepladsen og et petroleumsfyr ved siden af roret, ja så kan det regne så meget det vil, hyggen er i hvert fald sikret hos os. Helt ærligt så er vi nok den eneste sejlende "campingsvogn" i Magellanstrædet. Så der er ikke meget at fortælle om i dag, varme fingre, let navigering og eneste ubehag, alt for meget frugtsalat til eftermiddagskaffen!!!!! Nøj hvor har vi det hårdt;-) Her nær Cap Horn...

15-01-2007 Pos: Ved Seno Occasion
- på en dejlig fredelig ankerplads, ca 90 sømil fra sidste stop. Vi har hele dagen kæmpet mod en strid modvind på ruten mod Puerto Williams. Det var lige som om der fra starten af vores dag var lagt op til en mindre fight "Oasis mod elementernes rasen".
Klokken 02:22 lød der en let skuren fra ankerkæde og vi kunne konstaterer at ankeret havde sluppet sit tag i bunden, vi lå rigtig skidt med hele skibet på vej op af en klippesiden. Men nu kalder vi os jo ikke sejlere for ingen ting, så en lille halv time senere var vi klar til at stikke på havet. Alle landliner var bjærget ind og ankeret hævet op fra sin livlige holdeplads, alt sammen i bulder mørke.
Ud gik det og vagterne afløste hinanden som dagen skred frem. Fælles for dem alle var modvind og rigeligt af det. Lige meget hvor meget vi skulle dreje, for at komme gennem den næste passage fulgte vinden med. Vi var enige om at skulle denne dag slutte på en god måde, måtte vi hellere finde en mere sikker holdeplads end sidste nat. Så her til aften har vi fortøjet Oasis med 4 landliner og to ankre i en lille vig ca. 5 sømil fra hovedløbet. Vi mangler stadig 160 sømil inden vi ankommer til Puerto Williams. Dem har vi tænkt os at snuppe i det kommende døgn.

14-01-2007 pos: 54.04S 71.03W
Vi sejlede fra Punta Arenas til middag og ligger nu for anker i Canal Magdalena -> på vej mod Kap Horn og Antarktis. Endelig er vi kommet af sted og det var rart at se byen forsvinde i horisonten.
Trods det, vi har haft et forholdsvis hårdt kryds i dag, så er det alligevel lykkedes Sonni og Rene at trylle en gevaldig middag frem med indbagte pizzaer og rødvin! Jo jo vi har det godt og nyder, at vi nu har fået et lille dieselfyr i båden, så det rent faktisk er dejlig lunt at komme ned om læ!

12-01-2007 Punta Arenas
Vi ligger stadig i Punta Arenas, med båden - drengene er taget på tur, mod Natales i Chile og derefter videre mod Argentina.
Antarktis teamet (Jakob, Kim, Sonni, Rene og Dennis) ligger vandret i luften for at få de sidste ting klar til turen mod Antarktis. Der er blevet lavet generator, fixet hydraulikpumpe til selvstyreren, skiftet bøsninger i roret, monteret en nød-pumpe hvis uheldet skulle være ude, installeret en selvudløser til redningsflåden, tanket diesel, gas og vand - og så har Rene rodet med lidt varme nede i båden, efter en 3-4 dage er det lykkedes at få installeret et lille dieselfyr!!! Det er bare lykken kan vi godt hilse og sige.
Lige nu mangler vi at få proviant ombord, men det stormer så meget at vi ikke kan komme i land og kan heller ikke få det fragtet ud med dinghyen (red.:jollen)- vi har vindstød af orkanstyrke. Så lige nu venter vi på bedre vejr og så er det af sted. Planen er at vi vil prøve at droppe ankeret ved selveste Kap Horn og så komme op til fyrtårnet - hvis altså vejret tillader det! Vi skal nok sende billeder derfra...

06-01-2007 pos: 53.10´S 70.54`W Punta Arenas
Magellan strædet.. Et berømt og berygtet sted sted på jorden. For os blev det præcis et døgns stille og rolig sejlads i et særdeles flot område der både bød på udsigt til gletsjer og enorme bjergtinder. Det har indtil videre været en ret hektisk dag. Vi snuppede en mooring kl.10:00. og kl. 10:30 var gummianden i vandet for at hente Michael og Hans Jørgen, der ventede på os inde på stranden.
Kort efter en bid mad blev et tomandshold sendt til lufthavnen for at hente Kim der efter en flyvetur, med adskillige mellemlandinger, endelig er ankommet fra Antigua i Caribien. Tror han synes det er lidt koldt.
Der er blevet handlet ind til lidt mad i grillen, så resten af dagen kommer til at gå med at få folk installeret og sidde med en dejlig varm kop kaffe i cockpittet og udveksle løgnehistorier. Alt vel ombord. Mvh Besætningen.

05-01-2007 Pos: 52.41S 73.45W
Så er vi kommet til starten på Magellan strædet! Vi sejler mod Punta Arenas i morgen. Hvor vi skal mødes med Michael og Hans Jørgen som skal ha drengene med på en tur gennem Chile og Argentina.

04-01-2007 pos 51.42´S 73.59´W
Efter en rigtig god dagssejlads på ca. 100 sømil har vi fundet en lille hyggelig ankerplads hvor vi vil ligge ind for natten og få os en god nats søvn, så vi er helt på toppen til i morgen hvor vi skal passere nogle lidt kringlede passager lige inden vi når ned i Magellan strædet.
Hele besætningen nyder rigtigt at sejle på denne måde hvor vi sejler hele dagen og vi alle sover hele natten. Ingen kolde nattevagter bare det rene svir. Når man sejler her i skærgården i Chile er det til tider med en følelse af total ensomhed i et stort og meget øde område. Derfor kan det ikke undgås at det er med en lille smule undren at der lige netop på den ankerplads vi har valgt her til aften ligger et andet skib, som vi mødte den første dag, for lidt over en måned siden, da vi ankom til Valdivia. Ret heldigt faktisk, for vi havde glemt at aflevere en bog vi havde lånt af den venlige Canadier. Alt ombord i skønneste orden. Mvh besætningen.

03-01-2007 Pos: 50.11S 74.49W
Ankommet til Isla Stratford. Efter en blandet sejlads, med sol, regn, blæst, vindstille og tåge, har vi kastet anker og fået et par liner i land, så nu venter en god nats søvn. Men først skal vi lige ha noget af Sonny's drømmekage...
Vi har set 3-4 hold delfiner, en stor bardehval (som Jakob fik et fantastisk billede af - mens den har hele hovedet oppe over vandet) og lige før indsejlingen til ankerbugten; en Spækhugger som lå og legede. Vi fik lov til at følge den i en halv time!!!

02-01-2007 POS: 49.41S 74.19W
Vi har haft en kanon nytårsaften og virkelig hygget os. Puerto Eden var en lille flække med 173 indbyggere, og en hovedgade lavet af træplanker.
Vi fik fyret en ordenlig nytårsaften af, med alt hvad dertil hører, af festivitas og nødraketter. Vi er nu igen på vej sydover - vinden er imponerende, springende både i styrke og retning. Spileren ligger på dækket, men det er lige nu er vinden imod os - så den får lige lov til at ligge der lidt længere. Vores kommunikationsmuligheder er meget begrænsede, da selv vores satelittelefon er uden for rækkevidde. Det er et af de mest øde områder på vores jordklode vi sejler i for øjeblikket.

31-12-2006: Pos. 48.43´S 74.24´W
Vi har taget et godt hug de sidste par døgn. Vi er kommet ca. 200 sømil længere sydpå. Det startede stille og roligt ud gennem de smalle stræder og kanaler til vi igen kom ud i Stillehavet hvor vi skulle lave en passage, før vi igen kunne gå indenskærs og videre ned gennem kanalerne.
Vejret skifter ret hurtigt hernede. Det ene øjeblik sejler man i helt vindstille, det næste suser man af sted med 11 knob for genuaen alene, så man skal hele tiden være lidt på dupperne. Heldigvis er vi en stor besætning der gør at vi er mange til at deles om vagterne. Vi har stadig ikke fået gang i selvstyrerne, så vi er konstant to på vagt da der hele tiden er en mand på roret. Vi er lige sejlet ud efter at have tilbragt natten på endnu en smuk ankerplads. Vi lagde ind for natten i aftes kl. 22 da vi igen har en lidt kryptisk passage vi gerne vil have dagslys til at forcere. Planen er at vi går ned til en lille fiskerlandsby der hedder Puerto Eden hvor vi vil ligge os ind og holde nytår inden vi igen begiver os videre gennem denne fantastisk flotte skærgård ned mod det berømte Magellanstræde. Vi ønsker familie, venner, uvenner og andet godtfolk et rigtig godt nytår. Alt vel ombord. Mvh besætningen

28-12-2006: Pos: 45.43S, 73.57W
Vi er nu ankeret op for natten, da vi har et par smalle stræder vi skal igennem og det vil vi helst gøre om dagen. Sonni er i køkkenet og jeg tror, vi skal have mørbrad steg med ovnstegte tomater! Det er ren luksus rent madmæssigt ombord. Faktisk har vi siddet i cockpittet hele dagen og stegt pandekager på Sonni's minikøkken (og spist dem lige så hurtigt som de kunne laves..) Vejret er ret dårlig, meget blæsende og med masser af regnbyger - når det starter på regn kan vi godt rebe sejlene ned for så kommer der kraftig vind. Det sker ca. 8-10 gange i døgnet! Vi har set vores første flok Spækhuggere - helt tæt på! et fantastisk syn! vi spottede dem ude til bagbord og ændrede så småt kurs over mod dem - de var meget nysgerrige kom selv helt hen til båden og kiggede på os! Imponerende at se deres store rygfinne som de nærmest ligger og vifter med i vand-overfladen. Alt vel ombord!

Lidt senere (red.):
Det var noget af en brat opvågning vi fik efter en ellers fredfyldt nat. Hen under morgenen skiftede vejret og vi fik noget rigtig møgvejr med nogle kraftige vindstød, faktisk så kraftige at vores anker slap grunden og der måtte arbejdes på højtryk for ikke at drive på grund. Alt endte som altid godt og efter en times tid var vi igen på vej ud af den lille idylliske fjord. Maskinen måtte kæmpe hårdt i modvind et par timer før vi var vel ude og igen kunne vende snuden sydpå med vinden i måsen.
Vi sejler i et fantastisk flot område med høje bjerge til alle sider, i aftes sejlede vi forbi en vulkan på over 7000 meter, desværre tillod vejret ikke at vi fik et glimt af den, da der var meget diset og overskyet. Vi har tekniske problemer med begge vores selvstyrere, så der må håndstyres, derfor er vi to på vagt hele døgnet rundt.
Bortset fra vores selvstyrere er alle på toppen, så alt vel ombord.
Mvh Besætningen.

Pos: 45.14S, 72.23W
Vi havde en helt kanon juleaften - hvor vi rigtige hyggede og fik den lækreste flæskesteg, man kan tænke sig -> stegt på vores grill. Et par jule-dyk blev det da også til og masser af julesnask og gaver...
Nu er krogen lettet og vi har sejlet omkring 10 mil længere sydpå, til en ny bugt, Estero Cahuelmo - hvor vandfaldene og de termiske kilder kæmper side om side om vores interesse - så vi har ligget de sidste par timer og hygget os i de termiske kilder, mens vi kiggede ud på de sneklædte bjerge og vandfaldene. Alt i mens vi tændte bål og lavede pølser med brød. Det er hårdt at være sejler!
Da vi ligger inde i en dal omgivet af bjerge kan vi ikke ringe hjem og sende vores julehilsner, men det må I have til gode til vi kommer til mere civiliserede områder igen.

Pos 42¤10´S 72¤23´W
Igår aftes forlod vi efter to ugers ophold Puerto Montt, hvor det meste af tiden gik med både større og mindre reparationer. Vi kom af sted ved syv tiden om aftenen og har natten igennem haft en helt super god og rolig sejlads. I morges da det begyndte at lysne var det et helt fantastisk syn der ventede os. Vi sejler gennem snævre passager hvor træbevoksede stejle klippevægge tårner sig op overalt omkring én.

Virkelig en fryd for øjet. Vi er nu kommet ind i en smal fjord hvor vi lige har droppet krogen foran et flot vandfald. Det har vi så tænkt os skal danne rammen om vores juleaften. Jeg tror det bliver en juleaften ingen af os glemmer igen. Dagen i dag skal gå med at hygge, slappe af, dykke, fiske og inden så længe tror jeg Sonni og René går i kabyssen for at forberede alle de gode julelækkerier vi skal have il øbet af dagen.

Der er blevet købt ind til risalamande og til flæskesteg og hele baduljen, så vores spritnye komfur vi lige har erhvervet os kommer sikkert på overarbejde. Jo jo der skal ikke mangle noget. Vi ønsker alle en glædelig jul
Mvh besætningen.

14-12-2006:
Ankommet til Puerto Montt.

• Vi ligger I en god marina og har virkelig gang I alverdens reparationer:
• generatoren er stået helt af, Sonni har splittet den I flere dele end man troede det var teknisk mulig.
• alle sejl er taget af og skal lappes hist og pist
• cockpit telt skal lige ha et par lapper
• selvstyrer skal lige trimmes lidt
• juleaften skal planlægges og båden rigtig pyntes op...selv om skipper ikke syntes det er en god ide! Så derfor bliver det gjort I alt hemmelighed i dag!!!

Vi regner med at blive her til jul og derefter går den sydpå igen..
Mange julehilsner fra OASIS

Webmister: Der er kommet nye billeder og et par videoklip. Se dem under Fotogalleri

Pos:40,12S 73,46W
Efter en herlig tid i Valdivia er vi nu på vej mod Puerto Montt I Valdivia blev der både tid til Camping, river rafting og tilsyn hjemmefra. Vi fandt en rigtig hyggelig marina oppe i fjorden (med 4 andre både) lidt uden for selve byen. Her var både fri strøm og vand, så vi er nu tanket fuldt op igen!! og klar til nye oplevelser og udfordringer. Turen til Pourto Montt er med mindre besætning end vi er vant til. Vi er blevet splittet en lille smule op. Vi har efter næsten tre måneder måtte sige farvel til Josefine, der lige nu er på vej til Santiago sammen med hendes far, hvor hun skal flyve hjem til Danmark og til at gå i skole igen. øv øv tænker hun, hun ville gerne være blevet.
Hun havde også fået et par rigtig gode legekammerater i havnemesterens børn og lært at tale en masse spansk. Det er utroligt hvor hurtig børn fanger den slags. Meget hurtigere end os andre.
Thor er med hans far, der er på besøg, på en lille udflugt og rejser med bus ned til Pourto Montt, hvor vi skal mødes.
Til gengæld har vi fået nyt besætningsmedlem hjemme fra. Dennis er kommet og det er fornøjelse at have ham ombord igen. Dennis skal være her de næste fire måneder, så der skal nok komme fart i sagerne med en masse nye input fra den side. Herligt. Turen til Pourto Montt er en lille hyggetur på ca. 180 sømil. Lige nu ligger Dennis og Rene og snorker som et par gamle søløvehanner, Andi sidder i cockpittet og holder udkig og Sonny er begyndt at tilberede aftensmaden. Han siger vi skal have Sonnygryde, så det bliver spændende at se hvad det er for noget. Alt vel ombord. Mvh Oasis

26-11-2006: Oasis ankommet til Chile!

25-11-2006: Pos 38.47´S 75.37´W
Distance de sidste to døgn 199 Sømil. For at lægge en sidste hånd på den ellers i forvejen hårde tur, er vi
her på falderebet røget ud i lidt hårdt og meget blæsende vejr. Vi har vindstyrker der til tider ryger op over 40 knob, hvilket giver nogle ordentlige søer der brækker ind over siden og stævnen af skibet så der er vand over alt. Det er et meget fasinerende syn at sidde cockpittet og kigge på det oprørte hav, samtidig  med man kan mærke naturens ufattelige kræfter tage fat i skibet og høre vinden hyle i riggen. Oasis ser også ud til at kunne lide det, når hun bliver dækket af vand ryster hun sig bare som en lille ælling og så er det videre derudaf. om ca. 80 sømil er vi i mål. Vi glæder os...

22-11-2006: Pos 33.13´S 81.56´W
Døgnets etmål 109 sømil En spændende dag fuld af begivenheder har det været ombord på Oasis. I morges begyndte Renés fiskehjul at hvine som en tosset og en sej kamp kunne begynde. Efter en halv time kom fangsten så op til overfladen, og den glædelige overraskelse i den anden ende af linen var en flot bluefin tuna på ca 25 kg. en god fillet af fisken blev straks marineret og smidt i gryden til frokosten. Det smagte himmelsk. Senere hen på eftermiddagen fik Jakob øje på noget ude på bagbord side der mest af alt lignede en 6-8 blidæk der stak op af vandet. Men ved nærmere eftersyn viste det sig at være en flok på 5 søløver der lå og hyggede sig. Et par af dem stod på hovedet i vandet og de andre lå på ryggen og så ud som om de slog mave efter et ordentligt måltid mad. Da vi sejlede forbi blev de bare liggende roligt og kiggede på os, men da vi vendte skibet rundt for at sejle hen og få os en lille sludder med dem, var det ligesom de blev lidt gnavne og valgte at stikke af. Det meste af dagen har vinden skiftet i styrke. vi har haft meget vindstille , så vi har gået en del for motor. Hen under eftermiddagen tiltog vinden og vi ræser nu afsted med ca. 7 knob på en kurs der ikke ligger alt for langt væk fra den optimale. Alt vel ombord.

21-11-2006: Pos: 32.43´S 84.17´W
Døgnets etmål 127 sømil. Ret godt etmål i forhold til hvad vi er vant til må man sige. Vejrguderne har været gode ved os og de sidste par døgn har vi sejlet mere eller mindre på kursen. Stadig må vi dog, engang imellem, for en stund starte op for Erna, da vinden har det med at løje lidt af, hvorpå at komme igen et par timer senere. Vores flaskegas er ved at nærme sig et lidt kritisk niveau, så vores madlavning på komfuret er begrænset til aftensmaden hvilket betyder at frokosten hovedsaligt består langtidsholdbart rugbrød, nogle reserver vi stadig har med helt fra Danmark. opvask og rengøring bliver også klaret i koldt vand. Vi har i skrivende stund 580 sømil til målet, så med lidt held i sprøjten går der ikke så længe inden vi kan begynde at føle de stærke dufte fra Chile i vores næsebor. Hvilket jeg tror vi alle efterhånden ser frem til.

20-11-2006: Pos: 31.36´S 86.26´W
Døgnets etmål 78 sømil Det har været en spændende dag ombord på Oasis. Der er sket lidt af hvert. I nat Vendte vinden pludselig , og det sidste halve døgn har vi for første gang i 25 dage styret lige på kursen. Vinden er dog skiftende i styrke, ind imellem nogle timer med god vind og fart i skuden, bliver der næsten helt vindstille så vi må starte op for Erna. Det dejlige ved Erna, i forhold til Greta, er at hun altid bare snurrer derudaf, men hun er jo også en lidt mere tørstig dame. Noget man må tage højde for, da man jo ikke bare kan holde ind på en tankstation og tanke op. I dag har vi igen byttet lidt om på rollerne. I morges kl 07.00 blev drengene vækket og fik at vide at dagen i dag var det deres opgave at sejle skibet selv, sætte sejl og navigere osv. samtidig med at de skulle klare alle opgaverne nede om læ med kabys og rengøring m.m. De startede med at få lavet deres egen vagtplan, der i store træk hed Andi som skipper, Thor som styrmand og Sonny, som sædvanlig i kabyssen, der blev styret med hård hånd. De klarede 12 timers vagt med bravur, næsten uden indblanding fra anden side og uden de helt store diskussioner. Men det var også tre trætte knægte der gik i seng til aften. Så mon ikke det må udløse en tur ud at spise når vi engang kommer i land. Hvis der findes McDonald's i Chile, mon man så kan få en McLama menu ??
Nok for nu, Vi håber i alle har haft en god weekend.

19-11-2006: Nye billeder, se under "Foto galleri"

19-11-2006: Pos 30.44s 86.56w
Etmål 76 sømil Så blev det store badedag så nu lugter der igen af blomster og violer, tror vi da selv, det kan da godt være at en fremmed ville løbe skrigene væk. Det var en meget kold fornøjelse vandet var kun 18 grader det er rigtig koldt så nu går vi alle rundt med de lange underhyler for at få lidt varme i kroppen igen. Det er også blevet oprydningsdag så nu er der pludselig lakridser ombord igen (alle er gode venner med hr Buch for tiden). Sonny er i kabyssen hvilket han klarer til UG og meget mere, han har været så venlig at invitere os alle på en rundvisning med den besked at der "falder brænde ned hvis vi ikke holder den denne gang" Så nu gør vi alle vores bedste og lidt mere. Vi ligger i skrivende stund 819 sømil fra vores mål der hedder Valdivia. Valdivia skulle være et af de bedste steder at gå ind i Chile, i hvert fald når det drejer sig om små reparationer og klargøring til den videre færd. Lige hvad vi har brug for. Menuen for i aften står på kylling med pasta og karrysause. mums.

Besked fra Andi:
Hej alle sammen, har det godt, håber også i har det godt.
Ankommer til chile snart forhåblig,det er ved at værre en lang tur
vi er kommet på her. Ringer så snart jeg kommer i land.
Savner jer alle sammen.. vi snakkes ved...elsker jer...

Besked fra Sonny:
hej alle hjemme i Danmark, håber i har det godt, for her går det altid
godt så længe det blæser i sejlene. Savner jer rigtig meget og glæder
mig til at hører fra jer når jeg kommer i land igen. Men ellers går alt
godt her på det 23 døgn solen skinner og maden er ved at blive lavet, en
god kylling. Hilsen Sonny

Besked fra Josefine:
Hej allesammen derhjemme. Jeg har det rigtig godt herude men jeg savner
også alle jer derhjemme. Kan I have det rigtigt godt til vi ses, Kærlig
hilsen Josefine

18-11-2006: pos: 28.23´S 87.04´W
Døgnets etmål 76 sømil Endnu en dag på hårdt kryds er gået ligesom de 22 forrige. Alt er er godt ombord vi har haft supergodt vejr i dag, så vi har rigtig nydt det. Vi har også måtte tage storsejlet ned idag for en lille reparation. Faldet, det stykke tovværk der haler storsejlet op, var meget tæt ved at være gnavet helt over oppe i toppen af masten så vi måtte have en mand i masten for at fikse det. Denne gang var det vores kære skolelærer der stod for skud. Han klarede opgaven til UG, og han så tilmed ud til at nyde opgaven i fulde drag, da også lige nåede at få taget nogle super billeder af Oasis i fugleperspektiv. Vi håber de kan komme på hjemmesiden hurtigst mulig. Til aften havde vi byttet lidt om på de sædvanlige roller ombord. Hvor drengene plejer at se en film fredag aften, var det nu vi andres tur til at se en film mens drengene klarede paragrafferne med udkig, watermaker m.m. Dejligt med et lille break. I dag blev det også til en lille tun på den ene fiskestang, den blev hurtigt lavet om til fiskefileter og lagt på køl, så det bliver spændende hvad vi kan få ud af den af lækre sager i morgen. måske en fiskeburger... God weekend ønskes i alle herfra

17-11-2006: pos:26.36´S 86.50´W
Døgnets etmål 77 sømil. Vi snegler os dernedad, men nu har vi da kun 1000 sømil igen til vi har nået målet. Egentligt har vi nu kun sejlet 2/3 af turen men sådan rent psykisk virker det som om målet ligger lige om hjørnet. Jeg tror vi alle er begyndt at glæde os lidt til at komme i land igen. Ret ofte kan man høre besætningen sidde højlydt og fantasere om store beskidte burgere, kæmpeis og meget andet godt. I dag har Andi haft maddag og til aften lavede han en glimrende pølseret ala Andi med kartoffelmos, der virkelig smagte fortrindeligt. Niveauet i ferskvandstanken er igen ved at være lidt kritisk, så vores fine system med tønder, slanger og pumper er igen taget i brug og watermakeren snurrer bare derudaf og laver det fineste vand. Fantastisk opfindelse sådan én. Ellers ikke så meget at berette herudefra. Vi håber I alle har det godt derhjemme og ikke går og fryser alt for meget.

16-11-2006: Pos: 24.38´S 86.04´W
Døgnets etmål 91 sømil. Til forskel fra de andre nætter, har vi haft en nogenlunde stabil vind.
Den begyndte dog at rode lidt rundt her til morgen og først på dagen, så vi føre rebet sejl her lige fra begyndelsen. For første gang i lang tid fik vi også her til morgen besøg af delfiner. Det var en ordentlig flok og nogle rigtig store af slagsen. Det så ud som om de var ved at jage, da de ikke virkede videre interesseret i os. Alligevel kom de ret tæt på og sprang ud af vandet og landede på siden. Dejligt med et lille besøg.
Til morgen har Sonny bagt nogle rigtig fine boller, som vi skal spise lige om et par minutter når frokosten skal stilles frem. Lige nu har vi
1076 sømil tilbage til målet, så i morgen ved samme tid er vi forhåbentlig nået under 1000 sømilsmærket. Så ligger Chile ligger om hjørnet...

15-11-2006:  Pos: 22.43S 85.45´W
Døgnets etmål 113 Sømil.20 døgn er gået og vi har stadig ca.1200 sømil igen. Så det er da lidt af en tur vi er kommet på, i hvert fald hvis vi sammenligner med turen over Atlanten, som vi jo klarede på 21 døgn. Åh ja, Vi drømmer os alle tilbage til den tur. 2800 sømil med vinden lige i rumpen, bare maver og shorts på dækket og et skib der lå så godt som helt stille og stabil på de store oceandønninger. NÅ, tilbage til virkeligheden, vi kæmper stadig en brav kamp mod elementerne, vi har stadig, som fra dag ét, vinden lige i snuden og vi ligger og banker sådan i bølgerne at den kære skolelærer til tider kommer op og spørger og vi ikke kan rebe sejl, da hans kære elever har meget svært ved at lave noget nede om læ. Ikke nok med dét.
Vi har fået en lille bonus oven i hatten. Efter vi er kommet ned syd for 20 grader syd, har vi fået en mere ustabil vind. Især på nattevagterne drejer vinden konstant og vindstyrken ændrer sig hele tiden inden for en magen af 5 til 32 knob, så her er der rigeligt at fordrive tiden med for en stakkels sømand. Vi spørger til tider os selv "hvad får vi ud af det her", og svaret må være, " vi ender med at bliver rigtig hærdede sømænd"
Derfor har vi aftalt, når vi kommer i land, skal vi alle, incl. Josefine have tatoveret et ordentligt anker på den ene overarm.

14-11-2006: Pos 21.10s-85.28w
Etmål 106 sømil. Så er der gang i skrædderne ombord, garderoben er kommet en del op og ned af masten i formiddags. Vi løb ind i et 1030 mb højtryk med en god del cumulus skyer om os, dette gav en ustabil vind som trykkede os lidt rundt. Et ret flot vejr fænomen kom frem under blomkåls skyerne, skypumper der stod fint ned i vandet og sugede til sig. De var på en god sikker afstand så vi kunne trygt følge dem den halve time showet stod på. Kort efter faldt alt til ro, himlen åbnet sig vinden stabil og nu ligger vi med 7 knob under solen.
Hver morgen skiftes vi til at bage brød, i morges var det Thor der udvidede hans horisont inden for bagerfaget. De blev ikke ret store, men meget hårde og seje, så de gik slet ikke i stykker da mejslet blev sat ind for at få dem af bradepanden. Vi ser frem til brændt kærlighed med pulver mos til aftens maden. Alle har deres små køkken tricks ombord, når Andi har lagt dej op må vi starte hovedmotoren for at bage det, da det meste ligger rundt kanten i bordet over denne. Sonny kommer mest sovende til bagningen, mest fordi Rene har haft sin maddag, dagen før og der er masser af brød tilbage.

13-11-2006: pos: 18.27´S 85.10´W
Døgnets etmål 106 sømil. Døgnet er gået som igår, med skiftevis med og uden motersejlads. Vinden er maget skiftende i styrke og retning, så der er masser at give sig til på vagterne. kl 04 i morges havde vi lidt af et drama ude på fordækket.
Det blæste lidt rigeligt til at vi kunne sejle med genoaen, så det blev besluttet at rulle den ind og sætte stagsejlet. Da stagsejlet var sat og skødet lige skulle hales lidt mere hjem lød der pludselig et højt klonk og stagsejlet stod og blafrede. Det viste sig desværre at wiren, der også kaldes babystaget, var sprunget lige ved den terminal der er fæstnet på masten. Så nu er vi et sejl kortere. Heldigvis skete der ingen yderigere skade på tingene og det er en forholds lille reparation, desværre har vi ikke lige reservedelen på lager så vi må vente med at fikse det til vi når Chile. Ellers er alt vel ombord, vi kommer stille og roligt dernedad som i kan se. Mon ikke vi er så heldige at vi render ind i en lidt mere fordelagtig vind inden så længe, så vi kan få lidt mere sus på skøjten i den rigtige retning

12-11-2006: pos: 16.26´S 84.56´W
Døgnets etmål 84 sømil. Det sidste døgns tid må man virkelig sige at STILLE-havet har levet op til dets navn, i hvert fald rent vindmæssig. Vi har ikke rigtig nogen stabil vind og vi kører en del med maskinen, hakkebrattet eller Erna som den bliver kaldt. Men ind i mellem kommer der en frisk brise hvor vi kan rulle genoaen ud og stoppe maskinen for en tid. De sidste par dage har vi haft en patient ombord. Sonny havde gennem et sår mellem tæerne fået en mindre infektion i foden. Efter en telefon konsultation med skibets dygtige doktor, der beordrede en penicilinkur og en tur i køjen til det blev bedre, springer han igen rundt som han plejer.. Selvom det er lidt irriterende at vi ikke har mere vind end vi har og ligger så roligt som vi gør, har vi valgt at vende det til en fordel. Vi har taget en Oksemørbrad på 3,5 kg ud af fryseren, når den ar tøet op skal den lige krydres med lidt forskelligt, hvorefter den bliver lagt ind i vores nye grill. PYHA det er hårdt at ligge herude. Alt ombord i skønneste orden.

11-11-2006: Pos 15.08s 84.34w.
Etmål 77 sømil. Under 100 igen, optimismen var nok lidt høj og nu ligger vi i næsten vindstille. Tøffer sydpå for motoren. Det har varet en højst besynderlig dag, og vi har ikke skibskuller, efter vores mening. Sonni fodrer måger med lemon frugter, kaster dem til vejrs og haps. Det var ikke helt deres smag og de stikker af. Det nu mystiske er at de "rapper" som en and, skal vi nu konkludere at det er som når Sonni står hjemme og fodrer ænder i andedammen, at de kaster maden tilbage fordi det er synd for ham??? Næste store oplevelse gik over i nogen spekulation og forundring. Renes fiskekrog er sat og morgen maden indtages, da de første ryk i hjulet kommer. Vi spejder ned i vandet og ser 2 store "silhuetter" jage krogen. Med et rejser der X antal arme sig over hav overfladen, en kæmpe blæksprutte uden lige fra dybet dukker op med sin mage. Et syn hvor alle tabte kæberne og gjorde store øjne, den gik aggressivt til angreb og huggede igen og igen. Endelig fik den fat og stak af i dybet med en kraft som en gammel Taunus. Alt blev sat ind for at holde på den, mest af alt for at få den op på badeplatformen. Jakob sov trygt bag ruderne der ud til, se nu en vækning vi kunne give ham. Desværre slap den sit tag og vi gik glip af en god joke på Jakob. Efter at krogen kom op igen, var det nok også bedst at vi ikke fik den blæksprutte ombord, da krogen var godt moslet. Resten af dagen havde vi en lille matematik prøve for drengene, som grublede noget i de små grå. Sonni fik fodret os med pandekager før middagen, og nu står der snart en æggekage klar på bordet. Alt vel, på denne sære dag, ombord.

9-11-2006: pos 12.58´S 84.30´W
Døgnets etmål 132 sømil Endelig et etmål der er til at tage og føle på. vi har haft et rigtigt godt døgn med masser af fart i skøjten. Det er en rigtig god fornemmelse når man står under stjernerne på sin nattevagt og bare mærker den unge dame tage mere og mere fart, og det hele bare bruser omkring én. En anden dame ombord vi ikke er helt tilfredse med er Greta (generatoren).
Selvom hun har et harem på 6 mand, der er parat til varte hende op i alle ender og kanter, skaber hun sig alligevel og virker til tider meget utilfreds. Flere besætningsmedlemmer er begyndt at gå i det skjulte og viske om det måske er ved at være på tide med en skilsmisse begæring, men her må man jo også tage i betragtning at sådan noget er en ret dyr affære. Ikke så meget at skille sig af med hende man har, men snarere det at man skal ud på jagtmarkerne at finde sig en ny. Så vi er foreløbig i samråd blevet enige om at vi i første omgang må forsøge os med parterapi.... Ellers går alt godt. Drengene og Josefine knokler med skolen så bogstaver og tal flyver omkring hovederne på os nede i salonen, og vi andre får styr på nogle af alle de små hængepartier og småreperationer der altid er på et skib, én af fordelene ved at være til søs længere tid af gangen.

8-11-2006: pos: 10.31´S 84.03W døgnets etmål 88 sømil.
Ikke helt så godt etmål som gårsdagens men slet ikke så dårlig, vi har jo været udsat for meget værre end det. Vinden drejer mere og mere til vores fordel så lige nu banker vi der nedover på en kurs over grunden der hedder 186 og med en fart over grunden der hedder 7,8. Så det er vel lige før man kan påstå vi ligger lunt i svinget. desværre tager kursen os ikke ind mod Peru hvor de store tun findes. Godt det samme, da vores grejsituation jo som bekendt ikke er særlig prangende for tiden.
Heldigvis skulle der i løbet af de næste par dage gerne afgå en kasse af uanede dimensioner fyldt med hardware fra New Zealand, den skal lige runde Danmark en tur før den sammen med Dennis rejser videre mod Chile, hvor de begge, til den tid ventes med længsel, sammen med en hel masse julegaver og andet godt. Eller hvad Dennis?? I dag har Andi alias Børge alias Halfdan haft maddag og man må sige der virkelig er blevet gjort en indsats for at give resten af besætningen den helt store kulinariske oplevelse. det startede med et ordentligt frokostbord, herefter gik dagens kok igen i kabysen kl.14 for at bage en ikke mindre end fantastisk sandkage med Rittersport som glasur. Efter en puster i ringhjørnet røg han straks i gang igen og tilberedte en ordentlig omgang kylling i karry med ris, der ville have fået enhver kina-restaurente i Danmark til at smide håndklædet i ringen. Stort bifald til den unge herre, der efter opvasken og vagt til klokken 22 gik træt og udkørt i seng. Alt ombord i fineste forfatning.

7-11-2006: Pos: 09.28's-84.59w. Etmål 104 sømil.
Endelig over 100 sømil på et døgn, så har vi kun 18-20+ dage tilbage, alle er glade, og det er noget at fejre. Dette var selv med en Jakob i masten da han skulle skrue og banke genoaen sammen der have sat sig.
Gårsdagens lille hygge i toppen skulle jo ikke være det eneste, næ her til morgen var Greta også på tværs. Et par gode host, lidt rumlen i stå. Heldigvis var det ovre i løbet af ganske få skruer og en stump ledning.
Fiskeriet er elendigt, Sonni har mistet resten af Jakobs grej til havet, Rene taber et par store guld makreller, men bare rolig... Nu skal det være slut. Der er bestilt skyts fra New Zealand, fra en af Jakobs venner. Så det er bare om at komme til Chile og få fat i det. Større fisk= større hjul, kroge, line, sprutter, ovs. "unfair".
Thor havde mad dag igår, noget vi aldrig glemmer. Det tog flere timer at banke sod og fast brændt mad ud af gryderne, jo' ikke mange ris tilbage, og kødsovsen????? Klokken 02:00 blev sulten for meget for S-J-R på nattevagten, grillen blev startet, brød med ost og pølser blev kastet ind. Nu går det meget bedre for maverne, og en vagt blev en fornøjelse. Hvad der ikke bliver fundet på i løbet af et døgn her på skibet???
Næsen vender sydpå, søen er os gunstig, log 7 knob.

6-11-2006: pos: 7.18´S 84.22´W døgnets etmål 86 sømil
Endnu et døgn er gået og vi kommer stille og roligt der ned af, ikke noget stress og jag må man sige. Vi har rigtigt fint vejr i dag, dejlig solskin. nattevagterne havde også fint vejr, lige bortset fra et skydække der lå og kastede lidt rundt med vinden, men ellers har det været rigtig fint. Siden vi forlod Panama er det gradvist blevet mere og mere køligt. Nogle er endog gået så vidt at de har fundet dynerne frem:
Det har vi ikke haft i flere måneder nu. Men det må siges at være dejligt igen at kunne putte sig i en dyne, når man kommer ned fra vagt.
Vi ligger ca. 270 sømil fra Perus kyst. På en måde føles det lidt kedeligt at man må sejle forbi sådan et sted. Det kunne have været rigtig spændende at komme ind at sludre lidt med de gamle Inka-gutter synes vi. I dag har Thor maddag, så vi er alle spændte på hvad der bliver puttet i gryden. Thor har foreslået at ringe til et pizzaria, men mon ikke det overstiger madbudgettet at få det bragt herud. Klokken er i skrivende stund 10.34 om formiddagen. Sonni må have haft en hård morgenvagt, han har nemlig lige smidt den første pandekage på tallerkenen så nu er jeg den der er smuttet. Alt ombord i skønneste orden, de kærligste hilsner fra Oasis

5-11-2006: pos: 5.56´S 84.46´W døgnets etmål 96 sømil.
Endelig et etmål der ligger i nærheden af de hundrede. Det går lidt bedre med at komme dernedaf, så optimismen har taget himmelflugt og steget til uanede højder. Efter at have kæmpet i flere dage med at få watermakeren til at lave ordentligt vand, er tanken nu helt fyldt med dejlig rent ferskvand. Vi havde problemer med at få den til at lave ordentligt produktvand, saltindholdet var alt for stort. Det viste sig at være fordi saltvandsindtaget sidder næsten ude i stævnen, hvilket betyder at når vi banker lidt i bølgerne, tager den luft ind i systemet, og så kan den ikke rense vandet ordentligt. Problemet blev på interemistisk måde løst ved at slutte en pumpe til indtaget, der pumpede saltvand over i en 60 liters tønde der hele tiden skulle holdes fyldt.
Så kunne watermakeren bare suge løs uden at der kom luft i systemet og på den måde levere det fineste drikkevand til tanken. Som sædvanlig var det Sonni og René der udtænkte planen. Så stor tak fra os alle til Dem og ikke helt så stor tak til de kære franskmænd der har tegnet og bygget skibet. To fisk og en lille sprutte er der kommet på dækket idag, ikke noget at prale af rent størrelsesmæssig. Men vi har lige hørt rygter om at der skulle være store tun langs kysten af Peru, så vi er gået over på den anden halse og er på vej derind med den nette fart af ca. 9,4 knob gennem vandet.

3-11-2006: pos: 4.22´S 85.07W døgnets etmål 85
Igår havde vi ikke ret meget vind og strømmen var ret stærk, derfor var det rigtig svært for os at holde bare en nogenlunde kurs sydover. Derfor startede vi motoren op for at komme lidt dernedad. Nu har vi igen fået en rimelig god vind at sejle på. så vi har stoppet maskinen og der er bredt sig en velsignet ro over skibet og nu høres kun watermakerens "Tik Tak Tik Tak". Idag har Sonni maddag, så da vi stod op imorges var det til duften af friske nybagte boller. Ikke det værste man kan forestille sig. Nu venter vi alle spændte på hvad han finder på til aften, men det er uden tvivl noget rigtigt godt.
Fiskeriet har fået en brat slutning, vi har ikke mærket et hug i to dage nu, hvilket må siges at være en noget uvant situation, hele turen indtil nu har vi hilst på rigtig store fisk hver dag.

2-11-2006: pos: 3.12´S 86.04´W døgnets etmål 53 sømil
Vores etmål er nok noget nær det mest nedslående man kan forestille sig, og hvis der ikke snart begynder at ske lidt mere, overvejer vi at sejle direkte ind til Peru for at bytte Oasis væk for en bus. Vi kæmper lidt en ulige kamp herude for tiden, stort set alt hvad vi kan have imod os som Bølger, vind og en rigtig stærk strøm, har vi imod os. Men der er jo som bekendt ikke ret meget at gøre andet end at klø på. Heldigvis er humøret højt og så længe det er det, er der intet der kan slå os ud.
Historien om Davids kamp mod ham den store fortsættes imorgen, mvh besætningen

1-11-2006: Pos 01.49's 84.13'w etmål 65 sømil.
Vinden er som den plejer, og vi går sagte mod syd. Til drengenes store fornøjelse giver det tid til en masse skolegang, inden Chile skal opdages. Der blev bagt kanel snejle til kaffen igår, så for en gangs skyld var der en behagelig duft i skibet.
Rene sprang ud af køjen til morgen, hjulet hvinede og et monster af en marlin stod bag skibet. Endnu engang en tabt kamp mod et af havets kæmper, men bare det at se dem springe ud af vandet agter ud er en fornøjelse i sig selv. Det giver osse en god snak bag efter. Ingen fisk til aften, der bliver lavet pølsehorn.
For tiden har vi hver morgen et hav af flyvefisk på dækket, ser store stimer skræmt op flere gange, så der er godt liv derude. hyggeligt af følge dem. Solen kom frem mellem skyerne idag, godt med lidt varme igen efter næsten kun gråvejr, dejligt.
Hilsen os fra Oasis, alt vel ombord.

Besked fra: Josefine

Hej mor vi er på vej til Chile der er vi om 30 dage.
og jeg har det godt mig og far har vagt fra kl 6 til kl 10 og fra kl 18 til 22 så der er nok at lave, og vi hygger rigtig meget når vi har fri.
Jeg har også fisket en stor tun den var lidt tung at få ind, det eneste problem ved det er at jeg ikke kan lide fisk.
Jeg ringer til dig når vi er i Chile
hilsen Josefine

Ps kan du ikke sige til skolen at jeg bliver lidt forsinket :-) Jeg tror jeg er hjemme omkring den 15/12 men jeg ved det ikke helt det er nemlig så hyggeligt her ude og Rene er en rigtig god skolelære

31-10-2006: pos. 0.46´N 84.59W Døgnets etmål 87 Sømil
Endnu et døgn på hårdt kryds, men her hen under eftermiddagen har heldet, Poseidon, Kong Neptun eller hvem det nu kan være, givet os lidt gunstigere forhold og vi går nu tættere på kursen end vi har gjort før på denne tur. Vi har igen haft en stor Marlin på krogen. Denne gang eksploderede den også og i raseri var den ved at overhale skibet, pludselig stoppede den og gik lige imod os, så vi fik faktisk en hel masse line på hjulet igen og optimismen brusede op i os. Men så bestemte den sig for at gå bagom skibet om på den anden side og så ind under, hvor den ret hurtigt kappede line og hele ..... og væk var den. Lige nu sidder skipper og skummer over at han ikke har oprustet arsenalet og lover sig selv at tungere og kraftigere grej må der til. DENNE GANG KOSTE HVAD DET VIL. Bortset fra det kan vi melde alt vel ombord.

30-10-2006: pos: 1.16´N 82.08´W døgnets etmål 72 sømil
Vi ligger stadig og kæmper med vinden i mod os, så stadig bevæger vi os kun langsomt mod målet. Lige nu har vi kurs direkte mod Galapagos, og med den fart vi skyder kunne vi faktisk være der om tre til fire dage. Så vi ærgrer os alle over at vi ikke kan få tid til at besøge øerne.
Idag har Thor maddag hvilket betyder at han alene skal stå for at lave frokost og aftensmad. Vi har lige fået stegte ris til frokost, det smagte rigtigt godt og i aften tror jeg Thor planlægger at lave noget spaghetti med kødsovs, så det glæder vi os alle meget til. Imorgen er det Renés tur til at have maddag, og sådan skiftes vi hele ugen igennem.
På denne tur har vi også for første gang indført at der er kiosk ombord. her kan man købe forskellig slik, cigaretter, pulversaft og meget andet godt. Kiosken er åben 20 min. om dagen og på denne måde har drengene en bedre chance for at have lidt godt til hele turen, i modsætning til de forrige længere stræk, hvor det meste er blevet guffet i løbet af de første par dage. Desværre for kioskejeren er der ikke så meget salg i cigaretterne. Sonni har ikke røget i over en måned nu, hvilket vi alle synes er rigtig flot. Andi har foreløbig holdt i fem dage. Det er faktisk kun Thor, René og Jeg selv der trofast holder stand. Alt vel ombord På besætningens vegne Jakob

28-10-2006: pos: 1.59´N 80.22´W døgnets etmål 58 sømil
Stadig samme slags sejlads som igår. Vi har egentligt rigtig god fart i skibet, men pga. vi ligger og krydser kommer vi kun langsomt mod målet.
Det er lidt fustrerende men det er jo en del af at sejle og vi må væbne os med tålmodighed. Igår fik vi pizza til aftensmad, der blev lavet tre store lækre pizzaer og vi spiste alle til vi var ved at revne, og der er stadig masser tilbage til frokosten idag. For et par timer siden trak Sonny den hidtil største guldmakrel ombord. Det var en rigtig flot fisk og den stolte fisker gik straks igang med at rense og filiterer den så den kan ryge på panden i aften. Vi glæder os allerede. Lige nu sidder drengene i cockpittet og arbejder flittigt på deres skolearbejde. Den hårde skolelærer har valgt at der skal være skole alle ugens syv dage, for at vi har lidt mere frit spillerum til aktiviteter når vi er i land.
God idé synes vi alle sammen, det gør jo også at der altid er noget at lave ombord når vi sejler lange stræk. Så der er faktisk slet ikke tid til at sidde og kede sig. Alt vel ombord mvh besætningen

Besked fra Sonny: hej mor og far jeg har det rigtig godt her om bord på oasis. Håber i har det godt, jeg glæder mig at snakke med jer når vi kommer i land igen. Imå huske at hilse de andre der hjemme fra mig Hilsen sonny, elsker jer Hvis i skulle få lyst så send flere lakridser.

Besked fra Andi: Hej mor og far har I det godt? for det har jeg. Jeg ringer til jer når jeg kommer i land i Chile. Jeg håber I alle har det godt Hilsen Andi Jeg elsker jer. Send mere slik og Jul på Vesterbro
(DVD)

besked fra thor: hej til jer der læser det. jeg håber at i alle det godt vi snegler os frem mod Chile, og jeg ringer lige så snart jeg kan komme til det. elsker jer alle sammen!!!!!!!!!

Besked fra Jakob: Hej Mor send flere penge.

Hej Birger,Verner, Bertram, Viggo, Olga, Erna, og alle jer andre.
Håber i trives godt i gaderne, Jeg har det rigtigt fint nu hvor vi er længe til søs. Ham med øjet snorker så sjovt, det er musik i mine små lodne ører om dagen, også ligner hans kammer en rodet kiosk. Så er der ham den tykke med den lille pige, de er varme at putte sig hos inden jeg går på tur om natten. Den lille pige har en masse legetøj jeg osse bider i når hun er oppe. Drengene ude foran lugter fælt, det er lækkert at gnubbe min pels i deres tæer, ham den ene har svamp efter det, ha ha.
Den store af dem kan jeg hoppe på maven når han sover ti hi, og den sidste prutter advr, men ok. Den sidste er god for han fodrer mig med brød, men det må de andre ikke vide. Jeg har sikkert fået en masse nye familie medlemmer derhjemme, hils dem alle fra mig. Hugo Rotte.

Besked fra Rene: hej i Norge og Danmark, alt godt ombord, ser nok land om en 20- 25 dage igen. Oasis sejler os godt mod Chile, og maden er god nu den stædig er frisk. Rene.

27-10-2006: Pos: 03.14´N 80.35´W - døgnets etmål 81 sømil
Vi har fået en del mere vind, ca en styrke 6 lige i snuden så vi ligger og krydser med et rebet storsejl og et rebet stagsejl. Samtidig har vi fået nogle halv store stejle søer at kæmpe mod, så det er ikke lige den mest behagelige sejlads man kan forestille sig. Igår nogle timer efter vi havde mistet den store marlin, fangede vi et pragteksemplar af en stor sailfish. Det tog ikke ret lang tid at få den ind, for den kæmpede stort set ikke lige bortset fra de 400 meter line den rev af hjulet da den huggede men derefter var det egentligt bare at hive den hjem og få den trukket op på badeplatformen, René gik straks igang med at lave en marinade, så vi kunne grille nogle lækre fileter i vores nye dejlige grill til aftensmad. Og man må sige det blev lidt af et festmåltid, der var i hvert fald ingen der gik sultne i seng. Igen i morges havde Sonni på sin vagt sat krogen og ca. 10 minutter efter huggede en kæmpe Marlin på krogen, Sonni fik os andre vækket og lige da jeg kom op på dækket kunne jeg se en kæmpefisk ca. 100 meter ude på bagbord side, der sprang afsted i overfladen og i bogstavligste forstand var ved at overhale os.
Fighten varede desværre kun et par minutter mere før fiskelinen sprang og kæmpen svømmede afsted med et par hundrede meter line der kan holde ca 50 kg. Her er et bare rolig Sonni vi får den næste gang vist ikke helt tilstrækkelig. Ellers er alt fint ombord, et par stykker lider lidt under en snert af søsyge, men ikke mere alvorlig end hvad et par piller kan klare. Mvh besætningen

26-10-2006:  Pos: 06.49´N 79.40´W
Døgnets etmål:107 Sømil. Efter et par gode dage på Perleøerne, hvor tiden gik med afslapning lidt
snorkling og et enkelt dyk, med luft fra vores dejlige nye dykkerkompressor, er vi nu på farten igen. I går formiddag kl 10.00 forlod vi ankerpladsen og begav os af sted gennem det lille stræde der skiller øgruppen i to. Selvom det er dejligt at være af sted igen er det ikke de store oplevelser, rent sejladsmæssig, vi har haft. Vi har ligget og kæmpet lidt med alt fra vind fra skiftende retninger til ingen vind overhovedet til regn og tordenbyger uden lige og vi har sejlet en del for motor. Vi er lige kommet ud af Panama bugten og dermed også ud over kontinentalsoklen, så dønningerne er stille og rolige og ikke ligeså urolige som inde i bugten. så med andre ord, vi er ved at tage vores første bid af Stillehavet. På nattevagten havde vi en helt fantastisk oplevelse med Delfiner. Lige pludselig så det ud som om der kom tre lysende torpedoer lige mod skibet fra bagbord side (delfiner i morild) de drejede af helt inde ved skibssiden og gik ud til stævnen hvor de sprang ud af vandet så det så ud som om gnister sprang ud rundt omkring dem. Hurtigt fik de selskab af yderligere 7-8 stk. og de lå ude foran i en hel time. Et helt fantastisk syn. Så går sådan en nattevagt altså hurtigt. Alt ombord i skønneste orden.

25-10-2006: Pos. 08.26N - 79.06W
En kort dagssejlads fra Panama til Isla Senora, hurtigt blev vi solskoldet igen. Aftenen skulle gå med at prøve sig på, at få en haj på krogen. Det gik vist også men den var så stor at den stak af med krog og alt. Klokken 0700 står vi op og nyder stedet til morgen maden. 4 store kaskelot hvaler ligger sig op på siden af os, mens vi ligger for anker. De passerer os med store plask og høje vandsøjler, noget af et syn at få søvnen ud af øjnene på. En rengøring af skibet så skulle alle ud og snorkle. Dårligt med sigt, men på det lave vand rundt klipperne var der masser af liv, og bedre sigt. Vi så ikke noget til vores haj fra natten. Øv øv. Her er meget flot på perle øerne, tæt jungle og palmer langs stranden, det lyder nok idyllisk, NOT. Sonni og Rene var inde for at se sig omkring, da de blev angrebet af kæmpe edderkopper. De kom ned fra træerne over hovedet på dem som i filmen araknofobi, det var nok for os. Ø gruppen har desuden saltvands krokodiller og en del slanger, vi har set spor fra slangerne i sandet, og hører mange lyde. "Især om natten". Jo vi nyder livet i sydens sol og thunder storms

20-10-2006: Afgang Panama
Mooringen er sluppet og Oasis er atter på havet. Noget vi har glædet os til længe. Det har taget lidt tid med at komme af sted, da vi har skiftet det meste af ledningsnettet til generatoren, monteret dykker kompressor og en lækker grill på søgelænderet. Det meste af skibet har stort set været demonteret, så det var en varm tørn hernede at få bugt med alt det der måtte gøres.
Oppe i sluserne fik vi kontakt med en canadisk familie, som vi indtil afgang har talt en del sammen med. Mest af alt drengene, da de havde et par piger og en tjeneste pige på deres alder. Ja vi så ikke meget til dem mens der blev arbejdet på båden, men de fik en rigtig god oplevelse med familien. Desuden var de meget hjælpsomme med at guide os i byen, finde ting osv. Josefine var også meget glad for at være hos dem, en swimming pool gør ting, og missi deres datter på 8 år blev en rigtig god veninde. Faktisk havde de 6 børn, så der var godt gang i den.
Vi skal også sige tak til Karsten som har hjulpet os med en masse praktiske ting, om sejlads hernede. Han har kontakt med en del sejlere, som kommer herned og han ved det meste om Panama kanalen når man skal igennem der. Så han er en god mand at kende.
Alt i alt havde vi en god tid i Panama, men vi har også brugt alt for lang tid der. Hvilket betyder at vi ikke tør satse på at kunne nå helt ud til Galapagos og samtidig nå at være i Chile d. 3 dec, hvor vi venter flere besøg og ny besætning hjemmefra. Det er til stor ærgrelse for hele besætningen, men igen; man kan ikke nå det hele og der er ingen af os der vil bytte den gode tid vi har haft i Panama væk for noget.
Nu er kursen Perle øerne som vi ankommer i dag. Der bliver vi et par dage for nogle gode dyk så er det videre i teksten, Stillehavet venter...

10-10-2006: Panama kanalen.
Oasis har nu prøvet for anden gang at sejle gennem Panama kanalen, sidst i 2002 med den tidligere ejer. Det fandt vi ud af, da de havde skibet registreret her fra den gang. Vi ligger nu i Stillehavet. Turen startede i går ved 18 tiden, da lossen kom ombord. Op gennem et stræde til bunden af porte af en dimension der overgår selv den største havelåge, i villa kvarteret. "Dem Jakob bygger, med hammer og søm". Vi kom ikke med første gang, da det ikke var helt iorden at smutte ind i slusen, med en tanker fuld af jet-fuel. Det blev en god time udsat og vi blev lagt til en lokal kanal cruiser, bag et US-war ship. En kæmpe konstruktion omgav os, et kammer der skulle til at rumme 8 millioner gallon af vand, med os på toppen. 100 dyser hver 6 fod i diameter begynder at pumpe, der virvler kraftigt med strøm, og inden for 15- 20 min er vi kommet 10 meter længere op. Dette gentog sig ialt 3 gange, inden vi kunne sejle ud i den kunstigt opdæmmet sø. Lossen satte vi af ved en mooring, og natten havde vi derefter sammen med de omliggende krokodiller. En kort men god søvn blev det til inden farten gennem junglen heroppe blev sat iværk. Sejlturen gik i tæt palme- lianer og skov arter som minder mest om filmen Anakonda med Jenifer Lopez. Dog er det Boa slangen som hører til på egnen her, klem fra den. I den anden halvdel er der flere steder et massivt arbejde i gang på udvidelse af kanal breden, Catapillar maskiner der kæmper langs de stejle skrænter. Det kan nok trænges når bare Oasis må vige for en Mærsk container, eller et af de større cruiseskibe. Der er trangt, meget trangt. Ned turen mod stille havet var mere roligt, vandet i sluserne sank med 3 fod i minuttet, og det var ikke til at mærke. Men det var en speciel fornemmelse at sejle ind i dem, det var som at stå på en kæmpe trappe med 10 meter trin ned, så stå at små vippe der og nyde udsigten var ret flot inden vi gik ned bag de store porte. Balboa marina venter nu bare på at vi skal komme ind og se panama city. Byen som bliver kaldt "litle miami" og jo den ser stor ud her fra sø siden, med facaden af skyskrabere og neonlys. Nu må vi igang her ombord, alt vel.

5-10-2006: Position: Christobal Colon, Panama
Efter 20 timers sejlads, fra San Blas. med vinden lige i snuden er vi nu ankommet til Colon. Turen Bød på lidt af hvert. sejlads med vind og strøm lige mod os, så motoren kørte det meste af vejen, hvilket jo er noget vi ikke er vant til. Endelig fik vores kære skolelærer også oprejsning i stor stil, da han krogede og fangede en stor flot White Marlin på ca. 60 kg. Det var en rigtig flot og hård kamp hvor fisken sprang helt ud af vandet flere gange. Det tog også en halv time og en meget træt skolelærer inden kæmpen endelig gav op, og kunne trækkes op på badeplatformen. Endelig er fryseren igen fuld...
Kl 09.30 om morgenen Sejlede vi igennem de store Moler indtil Colon, hvor vi efter en tidlig frokost, gik igang med alt det papirarbejde der skal gøres før man kan få lov til at sejle igennem kanalen. For at alle tingene skulle glide lidt hurtigere og nemmere, har vi allieret os med en agent hvilket betyder at vi allerede kan komme igennem Lørdag, tre dage efter vi ankom. hvilket må siges at være rigtigt godt. Colon er ikke et sted der er værd at opholde sig mere end højest nødvendig, da der er en masse kriminalitet i byen, Vi ligger på en sikker ankerplads ud for en Yachtclub hvor der døgnets 24 timer er overvågning. Vi får gentagne gange at vide at man ikke må gå alene uden for hegnet. Hvis man skal nogen steder skal man bestille en taxa der kan tage en hen hvor man nu har et gøremål. Så længe man tager sine forholdsregler sker der ikke noget. Idag har vi også sagt farvel til Marianne der er nødt til at tage tilbage til Oslo, hvor hun skal møde på arbejde på mandag. Det er som altid et sørgmodigt øjeblik når man skal sige farvel og det har virkelig været en fornøjelse at have Marianne ombord de sidste par måneder, Så Marianne vi håber alle du kan komme og besøge os igen når vi engang ankommer til Acorene.
alt vel ombord mvh Oasis.

28-09-2006: Pos. 09.33´N 78.51´W, San Blas
I seks stive timer lå vi i nat 20 sømil fra målet og tøffede afsted med ca. 1 knob fordi vi måtte vente med at gå ind til dagslyset kom. Men sikke et syn der ventede os da vi kom ind, det er et helt fantastisk sted at sejle. Massevis af små øer med kokospalmer og enkelte huse, hvor der kun bor en eller to familier. Deres befordringsmidler er hjemmelavede udhulede træstammer der er indrettet så smart at når de sejler med vinden, smækker de lige en lille mast op hvor der er monteret et sejl, der mest af alt ligner et optimistjollesejl, og så går det bare derudaf. Vi har allerede op til flere gange været i nærkontakt med de indfødte. I samme sekund vi droppede krogen, var hele vores badeplatform indrettet til noget der mest af alt lignede en markedsplads i Kabul. Tre unge damer forsøgte at sælge os alt lige fra vævede og syede vægtæpper til postkort og andet kunstfærdigt tingel tangel. Vi købte nogle forskellige ting bl.a. grydelapper der sikkert kunne være købt for en tiendedel derhjemme. Men sikkert ikke ligeså flotte.
Indklareringen var også lidt af et kapitel for sig, Manden der sad på kontoret ved immigration, kunne ikke tale et ord engelsk, kun spansk så det tog lidt tid, men med nogle smil og fagter lykkedes det til sidst, og vi har fået tilladelse til at sejle rundt blandt øerne i fem dage, hvorefter vi må sejle til Colon og begynde arbejdet med at komme igennem Panama Kanalen. Efter at have clearet ind, trak vi ankeret op og sejlede ud på en ankerplads vi havde udset os på kortet. Det viste sig at være et rigtigt lækkert sted med et flot koralrev ikke langt derfra, og i eftermiddag har vi ligget og snorklet et par timer lige over en rokke, der svømmede rundt lige omkring båden. En rigtig god oplevelse.
Alt vel ombord, vi ser meget frem til at se hvad de næste par dage har at byde på af oplevelser.

27-09-2006: Pos 10.16´N 78.11´W døgnets etmål 135 sømil
Endnu et døgn i søen uden alt for meget vind. Igår eftermiddags lå vi nogle timer i helt vindstille, så et tiltrængt bad bag ved skibet var på sin plads. Herefter gik vi ca tre timer for motoren, før der endelig igen kom vind nok til at sejle på. Drengene klarede rengøring af dækket og cockpittet igår, så der var film på programmet igår aftes. Nattevagterne forløb fint, dog med lidt skummel lyn og tordenvejr rundt omkring i det fjerne. Heldigvis sejlede vi hele natten igennem uden at blive overfaldt af de lokale meget kraftige thunderstorms. Vi har ca. 60 sømil tilbage til San Blas. Det betyder at vi nok bliver nødt til at plaske rundt hele natten på et par hundrede meter vand, da vi pga. snævre passager og ikke alt for gode søkort ikke kan anløbe øerne i mørke men er nødt til at gøre det i dagslys. I skrivende stund står Thor og er ved at bage pølsehorn til frokost. mums.

26-09-2006: pos. 11.28´N 76.23´W døgnets etmål 143 sømil
Kort efter jeg havde skrevet i går døde vinden ud, så vi har slet ikke haft samme fart i skøjten som vi havde forrige døgn. Herudover har vi også fået lidt modstrøm. øv øv. Vi har dog kun 172 sømil til målet. Vi har rigtigt godt vejr, det bliver faktisk så varmt i løbet af dagen at det er næsten umuligt at foretage sig andet end at sidde hvor man nu kan finde skygge med en vandflaske for munden. Derfor er nattevagterne kærkomne fordi det bliver lidt køligere, og flere sniger sig til at få en skraber i cockpittet eller på dækket. Vores kære skolelærer fik i går en ordentlig krabat af en guldmakrel på krogen, men på en eller anden mystisk måde fik han igen kludret i det så den hoppede af ca. 20 meter bag skibet. Tsk tsk. gad vide om det er nerver eller en form for præstationsangst. I hvert fald har han fået krisehjælp og opmuntrende tilråb de sidste halve døgn og var faktisk ved at komme ovenpå igen, men det gik lidt i sig selv da mesteren trak en fin guldmakrel ombord for en lille time siden. Vi sejler videre for fuld musik i bogstaveligste forstand. Josefine har taget et par cdér med, og hele besætningen kan efterhånden BØRNE - MGP 2003, 2004 og 2005 udenad.

25-09-2006: pos. 13.07´N 074.38´W - døgnets etmål 216 Sømil
Jep I læser rigtigt, vi har haft rigtig god vind, så hele det sidste døgn har vi jagtet rekorden. Endelig lykkedes det at komme over de gyldne 200 Sømil. Lige nu ser det ud til at fortsætte med vinden hvilket betyder vi kan være på San Blas i løbet af et par dage. Vi havde lidt drama i morges, da hvad Andi mener var en Marlin snuppede hans krog og stak af med 600 meter line i løbet af nul komma fem. Så vi har en ung herre ombord der stadig ryster lidt på hænderne. Vi er ikke for heldige med de Marlin, men oddsene er vel heller ikke for gode når vi går 10 knob. Ellers er alt godt ombord, lige nu sidder alle drengene i cockpittet og skriver på en danskopgave om et dyk de har haft på Bonaire, og om lidt skal vi have frokost.

24-09-2006: Pos. 13.03´N 070.52´W -Døgnets etmål 165 sømil
Så er vi på farten igen. For 24 timer siden kl. 11.30 lokal tid forlod vi langt om længe Bonaire hvor vi har tilbragt de sidste 3 uger. Det var lidt med blandede følelser at tage afsked med et sted der har givet os rigtig mange gode oplevelser og en masse flinke mennesker vi har mødt og lært at kende. Men ikke desto mindre er det dejligt at være på farten igen og vi ved jo en masse nye oplevelser venter forude. I tirsdags ankom Sonni og Josefine fra Danmark og det var virkelig en fornøjelse at se dem igen efter næsten 4 måneder. De havde ikke været på øen i mange timer før farmand måtte op i byen og spendere en mindre formue på snorkeludstyr til den lille datter. Inden dagen var omme havde drengene lært hende at snorkle. Børn i den må lære hurtigt! Nu siger hun at hun også gerne vil lære at dykke, så det bliver spændende. Sejlplanen er at gå direkte til Christobal Colon, men hvis tiden tillader det vil vi bruge nogle dage på San Blas, der skulle være en kæmpe oplevelse. Så derfor går vi lige nu 10 knob for et storsejl til den ene side og en spilet Genoa til den anden side..

15-09-2006: Bonaire, Caribien
Alt er stadig super på Bonaire. Vi ligger stadig for mooring lige ud for et dykkercenter vi er blevet rigtig gode venner med, hvilket forleden resulterede i at vi inviterede personalet ud på en lille sejltur. Det gik rigtigt godt, vi fløj ud af bugten med 10 knob for en halvvind,, og drengene arbejdede perfekt når der skulle arbejdes med sejlene. Drengene var endog mere end almindelig villige til at arbejde med sejlene og vise hvad de kunne, hvilket måske kan skyldes de søde piger der var med inde fra dykkercentret, jeg ved det ikke. Ikke desto mindre var det en meget stolt skipper da vi igen laga til ved mooringen. Ellers er ugen gået med skole om dagen og svømme, snorkle og dykkerture, når drengene har fri. Vi har også sagt farvel til en anden ven vi havde fået. Han hed Tim var fra holland og skulle videre til equadore, hvor han skulle arbejde for en ven der har et vandrehjem et sted oppe i bjergene. Flinker fyr. I weekenden skal drengene på arbejde. Ejeren af dykkercentret et ved at bygge et nyt hus. Der trænger til at blive ryddet lidt op i byggerodet og få noget kørt på lossepladsen, så han spurgte om det ikke var noget for drengene at tjene lidt lommepenge. De blev ellevilde da de hørte det og var lige ved smide skolebøgerne til side så de kunne komme igang med det samme.

På tirsdag ankommer Sonni. Det glæder vi os meget til, han har reservedele med til Greta ( generatoren ). Så vi håber det kan hjælpe lidt på hendes humør, der ikke har været for godt på det sidste. Så snart hun er fikset, er planen at vi sejler videre mod Panama. Vi håber på at det kan blive fredag eller lørdag i næste uge. Mange hilsner fra besætningen.

08-09-2006: Bonaire
Divers Paradise står der på nummerpladerne hernede og det må vi give dem ret i. Vi har endelig fået købt dykkergrej til skibet. Vi fik lavet en rigtig god handel inde i en lokal dykkerforretning, så vi er ude at dykke næsten hver dag. Det er super fedt, at vi bare kan vælte ud over siden på OASIS, og så ligger det flotteste koralrev lige under os.
Foreløbig skal vi blive her indtil d. 20 sep. hvor vi venter besætning hjemmefra. alt vel ombord. mvh besætningen

04-09-2006: Pos: Bonaire, de Hollandske Antiller
Efter et døgn og 20 timers sejlads, ankom vi i nat til Bonaire. At anløbe en havn som Kralendijk om natten er ikke det mest behagelige i verden man kan foretage sig. De fleste af de bøjer og fyr der er tegnet i søkortet er løbet tør for batterier. Og når man så kalder Habourmaster for information og der er ikke nogen der svarer, ja så er der jo ikke andet at gøre end at liste sig ind lige så stille. Men så er det jo dejligt at fellesskabet sejlere imellem er så godt som det er. En Englænder havde hørt os kalde forgæves over VHFén, så han kalte os op og fortalte der var en ledig moring lige foran ham, og at han ville guide os til den i hans dingy. Som sagt så gjort og 20 min. senere lå vi godt og kunne trygt gå i seng.
Da vi vågnede op var det et syn for guder der ventede os. Helt krystalklart vand og koraller lige under os. mon ikke vi nok skal få tiden til at gå her??? Vi har fået clearet ind hos told og immigration, så nu skal vi ind og se på hvad der foregår. Vi har allerede fundet ud af at der er et kæmpe Harley Træf her i weekenden, så Drengene er elle vilde. Alt super ombord

Nye billeder lagt på sitet -se under fotogalleri

01-09-2006: Pos. 12.09N 066.37W - 10 Sømil nord for Islas Los Roques
I går morges kl 05.00 forlod La Blanquilla, hvor vi de sidste dage har nydt livet og snorklet alt vi overhovedet havde lyst til. Vi er nu på vej til Bonaire, den østligste af abc-øerne i de hollandske Antiller. Vi har vinden lige i røven, så vi sejler med en spilet Genua til den ene side og stagsejlet ude til den anden. Med andre ord helt perfekt sejlads, som vi kan lide det. Selv om der ikke er megen vind, render vi alligevel 6-7 kn. I går ved middagstid havde vi et midlertidigt ophold, da det ene fiskehjul hvinede lidt mere end sædvanlig, der forsvandt rigtigt meget line rigtigt hurtigt og efter at vi havde grebet stangen kunne vi mærke, at det kunne være en rigtig god fisk der havde hugget. Vi fik skibet lagt stille og hvad der viste sig at blive den hidtil hårdeste kamp kunne begynde. Efter en times kamp havde vi fisken inde ved skibet, og der var vild jubel da vi kunne se at det var en kæmpe yellowfin tun. efter et par nervepirrende forsøg, fik Andi og René endelig grebet tunen og halet den op på badeplatformen hvor vi fik bundet en løkke om haleroden på den og fik den bugseret op langs skibssiden og hevet den op på dækket i spilerfaldet. En meget træt fiskemand kunne sidde sig ned og slappe af. Ingen ombord kunne løfte den alene, vægten blev estimeret til ikke under 75 kg. Aftensmaden bestod af marinerede tunbøffer der fyldte næsten hele tallerkenen, der kunne lige ligge lidt ris rundt om. I løbet af det næste døgn regner vi med at anløbe Bonaire, der efter sigende skulle være på top tre over verdens bedste dykkersteder, så jeg tvivler på vi kommer til at kede os. Alt vel ombord.

29-08-2006: Posision: ISLA LA BLANQUILLA
Efter Ca. Halvanden døgn i søen ankom vi til den lille Venezualske ø, Der bor kun en ranger her ellers er den helt øde. Vi har ankret op i det klareste vand lige oven på koralrevet.
Vandet er så klart at vi kan følge ankerkæden ned og videre hen af bunden på 15-20 meter vand. Skøøønt. Der gik ikke lang tid fra vi var ankret op, til der var tre drenge der lå og snorklede i vandet. Selve øen er helt flad, højeste punkt er ikke mere end 60 fod, altså ikke meget højere end Oasis er lang. Øen er bevokset med lave træer og buske og en hel del kaktus, så man skal virkelig passe på hvor man træder.
Kysten er hovedsalig klippe og koral, men ind imellem ligger der nogle små bugter med det fineste hvide koralsand. Senere idag når skolen er overstået, tager vi ind og udforsker lidt mere. Vi har tænkt os at blive et par dage, hvis vi får lov af de lokale myndigheder, inden turen går videre mod Bonaire. Alt vel ombord

26-08-2006: Farvel Trinidad
Pos. 11.38´N, 63.51´W. 40 Sømil Øst for La Blanquilla. For et Døgn siden forlod vi, efter en måned, Trinidad/Tobago. Efter at have sagt farvel til Kim og Mette der skal over på Livet på Azorerne, gjorde vi Søklar og og sejlede afsted fra Chaguramas. Det var med lidt vemod vi sejlede øerne agtenud, og jeg tror vi alle inderst inde lovede os selv at vende tilbage på et eller andet tidspunkt. Kursen er sat mod Bonaire, en af øerne i de hollandske antiller. Dog ligger der på vejen en lille ubeboet Venezuelsk Ø der hedder La Blanquilla, som vi synes vi hellere lige må se nærmere på, da vi har hørt det skulle være et godt sted at snorkle. Vi har haft rigtig fin sejlads det sidste døgn, vi har i perioder været oppe at gå 8,5 over grunden, men vi har også medstrøm op mod 1,5. godt vi ikke skal den modsatte vej. Vi har også været heldige med fiskeriet. Igår fangede vi ialt 3 guldmakreller og 4 tun, så vi kan ikke sparke mere ind i fryseren. Alle fangede, undtaget den stakkels skolelærer, men han er jo også lidt grøn hvad det angår så mon ikke det kommer. Alt vel ombord!

23-08-2006: Afg Chaguaramas
Så er det endelig lykkedes os at få alle ender til at mødes. Det har været et sejt træk at få båden færdig og klar til vandet igen. Det var lidt som om det ene problem førte det næste med sig. Hvorom alting er så sejler vi nu for fuld skrue- Ja fuld skrue- ud mod en lille ø ved navn Chacachacare. Vi sejler for motor da det nye gear og propel lige skal prøves af. Det virker helt som forventet og vi er kisteglade for atter at kunne starte Erna (hovedemotoren) og ræse hen hvor vi har lyst. Greta (generatoren) har også fået den store tur og hun virker også ganske tilfreds. Så alt i alt er vi alle glade og drengene har en helt speciel nat i vente. Chacachacare er en tidligere koloni for spedalske, øen blev forladt for 35 år siden da der blev fundet en kur mod spedalskhed. Øen blev forladt så hurtigt at alle huse, hospital og udstyr bare blev efterladt som om det skulle bruges igen lige om lidt. Det er virkelig som at vandre gennem tiden. At kunne læse om de syge på øen, idet deres sygejounaler stadig hænger for enden af sengegæret. Samtidig er junglen så ved at krybe ind overalt hvor der er plads, så stedet fremstår som et underligt historisk vingesus. Det er planen at vi skal overnatte på øen, lave mad og mærke junglens lyde ved nattetid. Alt vel fra et skib ENDELIG i sit rette element

12-08-2006: Trinidad
Vi ligger ved Powerboat marina og venter på at komme på land - skal lige ha fixet vores gearkasse og så er vi klar til at stikke mod Panama

09-08-2006: Afgang mod Trinidad
Så har vi forladt Tobago med kurs på Trinidad. Vi sejlede kl 4 i morges lokal tid. Det har været et skønt ophold med massere af oplevelser. Når vi i eftermiddag ankommer Trinidad skal vi have båden på land og fikset lidt småting. Regner med at skulle stå på land i 4 dage. Vi skal også ud og spise med den store gaffel, da der idag er fødselsdag ombord.
Andi og Halfdan og Børge fylder 17 år. Vi siger tillykke og sender på hans vegne familien en hilsen. Kært barn mange navne, men ganske praktisk så det ikke altid er den samme der får skælud/godmodige
henvisninger;-) Rene (skolelærer) og Marianne er kommet godt ombord, de stønner i varmen og sveder i det Caribieske hav.
Alt vel fra Oasis vi har østlig vind og sejler 7-9 knob, der er lidt regn i horisonten men ellers rigtig fint vejr.

05-08-2006: Tobago
Lidt nyheder fra Tobago: Mandag aften fik vi besøg fra Danmark af Jan. Og samme sekund han trådte ned i skibet, nærmest sprang hans taske op og det væltede ud med gaver hjemmefra. Det skabte vild jubel og i et kort stykke tid var skibet som forvandlet til et løvebur, hvor rovdyrene flokkedes om byttet. Lakridserne. Ikke nok med det. da sulten havde fortaget sig, satte vi os i cockpittet og overdængede den stakkels mand med spørgsmål om nyheder hjemmefra før vi, lidt senere end normalt, gik til køjs.

Tirsdag formiddag tog vi gummibåden ind til land og gik ud for at finde en bil vi kunne leje, så vi kunne komme ud og se os lidt omkring på øen. Vi fandt en lille Suzuki bus med plads til 7 pers. og kørte en tur ud
til en lille bugt hvor vi snorklede lidt og hyggede os. Det kræver lidt tid at vende sig til at skulle køre i modsatte side af hvad vi gør derhjemme. Ikke nok med at man skal holde øje med hvilken side man kører
i, gearstangen og blinklyset sidder også modsat, til stor morskab for alle andre end personen der kører, når vinduesviskerne starter istedet for blinklyset når der skal svinges til højre eller venstre. Her var det
igen Jan det gik ud over.

Onsdag tog vi af sted ud til en anden bugt der hedder Englishmans Bay. Dette er virkelig indbegrebet af en strand. En virkelig lækker strand med helt fint sand der skråner ned mod det lækreste og mest indbydende
vand, og kokospalmer der hænger ud over. I bugten var der også et rev med koral i forskellige former og nuancer med farvestrålende fisk, som vi brugte flere timer på at snorkle på. Vi skulle have været ud til en
anden bugt at snorkle samme dag, men ingen havde rigtigt lyst til at tage af sted fra stranden, så vi blev lidt længere og til sidst var klokken blevet så mange at vi skulle til at vende næsen hjemad.

Idag tager vi ud til et sted der hedder Spayside, hvor vi skal ud at snorkle på et sted hvor der efter sigende skulle være en af verdens største hjernekoraller. vi håber bare på at der er ordentlig sigt under
overfladen. Det kniber det lidt med nogle gange pga. regnsæsonen. Det var alt for nu. Vi håber alle i har det godt derhjemme, og mange tak for gaverne.

29-07-2006: Når søfolk kommer i land

25-07-2006: Pos: Tobago, Caribien - ANKOMST!
Efter 20 dage - Kl 0915 lokal tid droppede vi krogen på ankerpladsen ved Tobago. Vi er nu 5 timer bagefter Jer derhjemme. Det holdt ellers hårdt med de sidste sømil, en yderst led medstrøm susede os næsten ret til Mexico. Vinden dødede helt ud og med strømmen, sejlede vi næsten hurtigere over grunden end vinden blæste. Ergo så vi lige ankerpladsen ud af øjenkrogen og svips så var vi langt til havs igen. Rundt med skøjten og forsøge det umulige - Nada succes. Altså hvis der er noget der er frustrerende så må det være at kunne se land efter 20 døgn og 3 timer på havet men ikke værre i stand til at komme det sidste lille stykke. Kære lille thunderstorm - jo tak det fik vi. Regndråber som små hagl og vind der smed skuden rundt og råbte: kæmp børn kæmp så for det. Det gjorde vi så, alle mand på dækket og så "satanedme" fik vi den pæret det sidste lille stykke ind og droppet det anker. Vi er fremme og vi er trætte, men synet der møder øjet når det glider over landskabet. Nøj nøj nøj hvor skal vi nyde de næste par dage.

24-07-2006: Pos:10.36N 58.49W
Dagens etmål 144 sm. På hele turen over har det ofte regnet om natten men aldrig om dagen. Så da en thunderstorm skulle forbi om eftermiddagen, vakte det derfor stor jubel. Den medbringer en masse vind men sandelig også regn, der igen betyder bad for hele besætningen ombord i det fineste ferskvand fra oven. Normalt må vi jo nøjes med saltvand (det kan man godt blive lidt klistret af) Nu er alle rene og velduftende ja nogen nåede sågar at få vasket lidt tøj.
Thunderstorms er små lokale byger fyldt med vind, de er ikke farlige da man altid kan se dem komme på særdeles god afstand. Selv om navnet indeholder ordet storm er det yderst sjældent at man når vindstød over kulingstyrke.

23-07-2006: Pos: 11.34N 56.17W
Dagens etmål 171 sm. Havde vi dog bare haft den her vind hele turen. Suk suk nu kan den største optimist ombord godt pakke sammen de 18 dage var for meget forlangt. Væddemålet ser således ud. Antal døgn til overfart: Kim 18-Thor 20-Mette 21-Sonny 22-Jakob 23-Andi 24. Med lige knapt 300 sm tilbage til ankerpladsen på Tobago (220 til waypoint), tja vi får se hvem der bliver den heldige vinder. Thor er allerede begyndt at snakke om hvad vi egentlig har på højkant. Vinderen gir middag er svaret. Hvilket vist ikke faldt helt i god jord ;-) 12 knob i skrivende stund det bruser derudaf.

22-07-2006: pos. 12.48.0´N 53.35.9´W
Dagens etmål 142 sømil. Endelig har vi fået noget mere vind i sejlene og vi begynder at nærme os nogle acceptable etmål Vi har lige nu ca. 391 sømil til vores waypoint og ca. yderligere 70 sømil til vores endelige destination, så forventningerne begynder stille og roligt stige. I aftes ,en time inden solnedgang, fik vi
endelig fast fisk på krogen. Det startede med at Andi fik øje på en rigtig stor finne lige bag hans krog. Fisken nappede et par gange til krogen, men lod den herefter være. Kort efter nappede den et par gange
til den anden krog og pludselig sad den fast. Pludselig tog den et ordentligt udløb og sprang helt ud af vandet, og alle kunne se at det lignede grangiveligt en Marlin. Efter en fight på ca 10 min. havde vi
den inde ved skibssiden og fik den bjerget op på badeplatformen. Efter at have beundret fisken kort og taget krogen ud satte vi den ned i vandet igen og holdte den for at være sikker på at den var frisk til at
svømme videre. Efter at have forsøgt i 45 min. blev vi enige om at det var for sent og vi tog den op og rensede den: Det hele endte op med 4 store poser til fryseren med det fineste kød. Vi er ikke helt sikre på
at fisken var en Marlin, vi tror måske det kan være en Sailfish. Ikke desto mindre var den ca. 180 cm lang og vejede omkring 40-50 kg. Der var vild jubel ombord og alle glæder sig til at få fisk senere idag. Ellers alt vel ombord.

21-07-2006: Pos:13.57N 51.24W
Dagens etmål 126sm. En smule mere vind. Dejligt - så ruller vi ikke så meget. To forelskede tun har nu svømmet ved siden af båden i  et lille døgns tid. Dvs. nu er der kun en for vi fiskede den anden.
Listede en krog ud fra stævnen og vupski så var der bid. Vi stod alle og klappede, det så brand godt ud da den huggede krogen. Kort efter måbede vi, for der stak den af med linien og så voldsomt at vi mistede den. Det er efterhånden ved at være mere normalen - at vi mister, end hiver i land. Den anden svømmer der endnu, vi er enige om, at der kan den blive indtil vi bliver sultne. Den holder sig jo mest frisk i sit rette
element. 532 sømil tilbage, ikke møj!!

20-07-2006: Pos. 14.25.8´N 49.19.0´W
Dagens etmål 91 sømil. For lidt vind, alt for lidt vind. Hele dagen igår gik med, ligesom den forrige, at ligge og dase med en bog eller sidde og småsludre hvor man nu kan finde skygge. Nede om læ er det alt for varmt at være, også selvom alle lugerne står piv åbne. Selvom det på nuværende tidspunkt kan være lidt svært at forestille sig, bliver det kun varmere endnu. Så jo hurtigere vi nordboer ombord vænner os til det, jo nemmere bliver det for os. Selvom sidste døgns etmål kan virke lidt nedslående, er humøret stadig højt.
Vores erfaring fra den engelske kanal siger os at det kan være meget værre. Der sejlede vi jo faktisk på et tidspunkt baglæns. Stadig ingen fisk på krogen. Tålmodighed er en dyd. Hvad det så end skal betyde???

19-07-2006: POS:14.52N 47.49W
Dagens etmål 140 sømil. Vindstille er aldrig noget at råbe hurra for som sejler. Sejlene bliver tæsket rundt af den konstante rullen fra side til side. Den sidste nat har vi kun haft rigtig god vind lige inden passage af en regnbyge. Først kommer vinden, rigeligt af den, dernæst kommer regnen og så en vindstille periode, indtil den næste byge trækker sammen og buldre henover os. Retningen er heldigvis næsten altid fra Ø eller NØ, så vi behøver ikke at skifte sejlsætningen. Ikke mindre end 2 fisk smuttede af krogen i det forgangne døgn. En lille og en kæmpe stor, den sidste smuttede med 400 meter line sådan cirka ned på 350 meters dybde hvorefter krogen gav op. Heldigt - ellers havde vi nok ikke haft mere grej tilbage. Så vi må nøjes med de 17 flyvefisk der ikke kunne finde vej i nattens mørke og gik ombord hos os.

18-07-2006: Pos.16.00.6´N 45.39.7´W
Dagens etmål 148 sømil. Som alle kan se, går det jævnt og roligt fremad, nogle gange lidt for roligt. De sidste tre døgns etmål har ligget i 140érne og vinden kommer og går lidt som den har lyst til. Men det er der jo som bekendt ikke så meget at stille op med. I går nåede vi under 1000 sømil tilbage, hvilket udløste endnu en film til drengene. Drengene nød det. Næsten som var et svagt minde om civilisation. Men generelt er alle vist så småt begyndt at se frem til en rolig ankerplads med udsigt til hvide sandstrande med palmetræer og en snorkletur på et koralrev. Det er ved at være længe siden vi har set noget til delfiner og alt for længe siden vi har hørt bremsen på fiskehjulet hvine. Vi har flere gange taget Kim i at pille lidt ved linerne, og har en velbegrundet mistanke til at det er derfor vi intet fanger. I skrivende stund, står bagermester, Andi, ved siden af og ælter noget sammen, hvilket gerne skulle ende ud i friskbagt brød om et par timer. MUMS.

17-07-2006: Pos: 17.20N 43.25W
Dagens etmål 145 sømil. Endelig en dag hvor skydækket forsvandt helt. Høj sol og atter muligt at trække vejret frit. Det betød kanelsnegle- frisk fra bagermester Andi. En tur i havet - på skift hængende i livlinen agten for skibet, helt kanon dejligt. Hvorefter vi slog solsejlet op og bare nød at være til. Det var også en spændende nat med passage af hele 4 fiskerbåde. Det må være noget ordentlig grej når man fisker på 4.500 meters dybde. Sidst men ikke mindst sidder nattevagten godt lænet tilbage i cockpitet, iført shorts og bare tæer da en flyvefisk klasker mod låret og lige så stille glider inden for bukserne. Op og dans kære nattevagt ;-))

16-07-2006: Pos 18.07N 41.04W
Dagens etmål 147 sømil. Så skete det - vi er nu nået halvvejs over Atlanterhavet og det skulle naturligvis fejres. Så besætningen var hermed inviteret til midtvejsfest kl 16.00 i cockpittet. Værterne Mette og Kim havde disket op til det helt store guffe gilde. der var sodavand, chips, chokolade af forskellige afstøbninger, pistacie nødder, lakridser og bolsjer. Til stor glæde for hele besætningen blev det spist på et kvarter. I lang tid har Mette og specielt Kim ellers fået en hel del hug for at ha siddet lige lovligt højt på den trone af slik (som de andre mener vi havde) inde i bagbord agter kahyt. I går var det som om vinden kom fra alle verdens hjørner, lige fra nord øst til syd øst. så der var stor opmærksomhed ved roret når der nu skulle håndstyres de to timer på hver vagt. selvom solen ikke kiggede forbi, så var det alligevel utrolig varmt, nærmest lummert....

15-07-2006: POS: 18.35N 38.31W
Dagens etmål 156 sømil. Så blev det tid til midtvejs fest. En fest der nok mest vil blive husket for en dåse sodavand og en pose matadormix - sådan en poses værdi er efterhånden lig med den halve verden. Der kan virkelig forhandles mange gode ting hjem når en matadormix skifter hænder. Chokoladen er ikke helt så meget værd, idet det sidste døgns tid har været så trykkende varmt, at vi alle sidder og gisper efter vejret
og chokoladen simpelthen smelter mellem hænderne på os. Det er nærmest ulideligt trykkende varmt, selv om solen ikke kan skinne gennem skylaget for oven. Vinden har været skiftende både i retning og styrke. Dvs. at barometeret er blevet vores bedste ven og der holdes skarpt øje med ændringer i trykket.

14-07-2006: Pos. 19.24.0´N 35.53.0´W
Døgnets etmål 145. med et lettet suk kan Jakob og Mette nu ånde lettet op angående døgnets etmål på 145. Før turens start blev der gisnet om, hvor mange dage det ville tage os at nå om på den anden side af det store hav. I de sidste mange dage er det gået forrygende. Vinden er kommet fra nord øst med en vindstyrke mellem 4 og 5. ganske godt, for specielt Kim som er den eneste på skibet, der har været optimist. 18 dage mener han, det ville tage - i perioder har det også set sådan ud.
Jagten er for alvor begyndt ombord for at finde de sidste lighter for rygernes vedkommende. Der bliver kigget i alle hjørner og kanter, og specielt cockpittet er et udsat sted. Allerede nu bliver der skulet hen mod Kim og Mette: mon de har noget at gøre med de altid forsvundne lightere??? Humøret er højt ombord og vejret er super godt!

13-07-2006: Pos: 20.10N 33.26W
Døgnets etmål:173 sømil. Et ordentlig brag og så sprang skødetovet til genoaen. Det var nu også begyndt at se lidt slidt ud. Alle mand i sving, kort efter var der bjærget ind, monteret et nyt og vi var af sted igen. Man bliver lidt svimmel engang imellem, når man kan se at det man gerne vil lære andre rent faktisk også siver ind. Super crew må man sige. Vi har stillet klokken en time tilbage da solen efterhånden var sejlet så lang under horisonten at morgenvagten nærmest var blevet en nattevagt.

12-07-2006: Pos: 21.26.8´N 30.42.2´W
Døgnets etmål 175 sømil. Så må man da sige der er kommet gang i skøjten. Vi fik lidt mere luft i går aftes. så vi er nærmest fløjet af sted hele natten og foreløbig ser det ud til at fortsætte. Igår nåede vi også under 2000 sømil til målet, hvilket udløste at drengene fik lov til at se en film efter at de havde overstået deres vagter kl 21.00. De fortalte bagefter at det havde været en lidt underlig fornemmelse at sidde nede om læ i sofaen og se en film mens det gyngede fra side til side. Ikke desto mindre vakte filmen stor jubel. Én af besætningsmedlemmerne er stadig knust over den mistede Marlin igår, og muligheden for at han tager ud og køber kraftigere grej når vi ankommer til Caribien foreligger.

11-07-2006: EKSTRA NYHED: Kl 1600 lokaltid på pos: 22.32N 28.34W Fik den lille fiskermand endelig sin oprejsning. En Blue Marlin bed på krogen og så var helvede løs. Inden vi så os om havde den været 2 gange helt ude af vandet og vist os at den var STOR rigtig STOR. Den nu store fiskermand estimerede den til 200 kg plus. Båden blev lagt forholdsvis stille og kampen gik for alvor i gang. Om end den blev kort så var der gang i den.... Desværre desværre - store fiskermand havde alt for ulige odds. I et brus af vand, var det lidt som om den sagde: bedre held næste gang.

11-07-2006: Pos: 22.52.3´N 27.55.0´W.
Døgnets etmål 134 sømil. Endelig skete det så. Efter adskillige tusinde sømil over en årrække han kun selv kender, fangede Kim i nat hans første fisk nogen sinde. Ingen ved hvad det er, kun at den er så grim at ingen ville tage den af krogen. mest af alt lignede den en forhistorisk bidsk hund der var banket flad. Ikke engang den stolte fisker selv ville tage den af krogen, eller måske ved han ikke helt hvordan man gør. Ja Ja man lærer så længe man lever siges der.
Problemet med at få pillet fisken af løste dog sig selv. Efter at have hængt efter skibet i 4-5 timer blev den snuppet af en muligvis endnu større og endnu grimmere fisk. Så man må sige det har været en nat fyldt med drama. Igår havde vi langt om længe igen besøg af delfiner, Dejligt.
Ellers går det jævnt derudaf, vi har her til morgen fået lidt mere vind at sejle på lige hvad vi kunne ønske os.

10-07-2006: Pos:23.48N 25.40W
5. døgn udsejlede vi 141sømil. Hørt ombord: "Hvornår er vi der". Svar: tja om 2114 sømil. Så jo turen er først lige begyndt. Eller: "hvorfor trak du nu ikke den fisk op Jakob" - bare fordi den stikker af med 150 meter line behøver du jo ikke at panikke, nu skal vi nok lære dig hvordan bremsen virker på et fiskehjul- Stakkels lille fiskermand!! Når jo - der har været opslået en ny stilling ombord "Bager søges til morgen brød" Der var en ansøger og han fik stillingen efter en længere ansættelsessamtale hvori det indgik hvordan man bager brød. Vi siger tillykke til Andi !!

09-07-2006: Pos:24.53N 23.13W
4. døgn udsejlede vi 150sømil. Et oceans dønning: agterskibet hæver sig, skuden krænger mærkbart over til bagbord. Farten stiger momentant med dønningens passage fra agter til midtskibs. skøderne fra forsejlene slægges en smule og presset i sejlene aftager. Stævnen trækkes til styrbord af dønningens passage. Rorgængeren korrigerer,skuden retter sig skifter krængning til styrbord, sænker agterenden for at hæve forskibet. Trækket i sejlene er tiltagende, skøderne knager, forskibet presser sig ned i dønningen farten aftager en smule - Et oceans dønning- igen igen igen.... ALT vel ude på Atlanterhavet!!!

08-07-2006: Pos:26.28N 20.56W
3. døgn udsejlede vi 160 soemil. Det går rigtig fint og efterhånden er farten oppe hvor vi gerne vil have den. Lige i skrivende stund sejler vi mellem 8 og 9 knob for en "wing on wing" med genuaen spilet til styrbord for at udnytte en styrke 4 NNE vind bedst muligt. Menuen i dag står på frisk fisk. Et par guldmakreller var så heldige at komme med ombord. Det var en flyvefisk også - men på en fribillet lige i nakken på nattevagten. Noej for et chok, og sikke en krigsdans inden det gik op for nogen at der lå en fisk i cockpittet.

07-07-2006: Pos:28.58N 19.30W
2 døgn sejlede 116 sømil. Rutinerne er lige så stille ved at indfinde sig. Vi har en jævn vind fra NE, agten ind idet vi går en smule mere syd på en den direkte linie mod Tobago. Dette for at komme ned og fange de mere stabile vinde ud fra Sahara, men også for at kunne flyve en "wing on wing" (to forsejl sat til hver sin side). Solen skinner og vi ligner "næsten alle" kogte krebs. Sonny er turens chef de la kabys og Thor er rengørings boss. Andy er fiskeriminister og sang underholder. Alle er vi på 4 timers vagter med 2 personer om hver tørn, hvori er indbygget 2 timers håndstyring. Så sparer vi selvstyren og lidt på voltene ombord. Men bedst af det hele: alle får en super god føling med båd-vind-kurs og sejlsætning.

06-06-2006: Pos: 31.18N 18.03w.
Første døgn vel overstået med en distance på 80sm. FORDI - det meste af dagen i går gik med hvaljagt. Kaskelotter og ganske tæt på. Det var ikke så nemt at skulle opgive jagten på de store dyr, men en flok skildpadder der skulle den anden vej tog også lige af opmærksomheden. Skildpadder er nu så søde, men for pokker hvor er de langsomme. Tempoet blev først ændret da de mindste af delfin bestandens ynglinge, i spring på vand, også lige måtte se på padder. Cirkus i højeste klasse med os på første række. Uahuuuu. Vi har super fint vejr, høj sol og vinden næsten i måsen. Jo Jo vi kan lige holde til mosten ;-)

05-07-2006: Afgang Maderia - kurs mod Tobago

30-06-2006: Pos: For anker ud for Funchal. Vi er begyndt at proviantere til turen over Atlanten og vores ophold i Caribien. Alle ved jo hvor dyrt det er på den anden side. Indtil videre er der røget ikke mindre end 6 indkøbsvogne mad ombord, hvilket lige dækker det man kalder basis. 60 kg mel-60 kg pasta- 10 kg lassangeplader-30 kg ris-12 kg sukker- 90 liter mælk-120 dåser flåede tomat-20 liter ketchup-27 bøtter majo-10 glas sennep-20 kasser cornflakes-10 liter madolie- 20 pakker becamelsovs-15 liter saftevand- 30 brikker fløde-100 ruller toiletpapir-40 ruller køkkenrulle-ca.30 kg rengørings artikler plus alt det andet som vi ikke lige fik tal på. Det hele pakket ombord og anslået til at veje ca. 450 kg. Egentlig ville vi godt have haft mere, men det kniber efterhånden med stuvepladsen. Nu mangler vi alle mejeri varer- kød- kartofler- løg- frugt og grønt. Jo jo vi hygger og slæber og slæber. Folk griner lidt af os når vi kommer trækkende gennem byen med vores indkøbsvogne. Det er ganske fornøjeligt!!

24-06-2006: Endelig fik vi så sejlet de sidste sømil, og Ankom til Madeira onsdag Nat kl. ca. 01.00. uden de store problemer fandt vi en ankerplads og fik droppet krogen. Med det samme, da vi var sikre på ankeret sad sikkert i bunden, blev der sendt en patrulje ind efter cigaretter. Det var super lækkert at sidde alle sammen i cockpittet, kigge ind på alle lysene i byen, dufte alle de stærke dufte og ryge en cigaret og tale om hvordan turen var gået. Efter et par timers søvn stod vi op, sejlede ind og clearede ind. Heldigvis fik vi nøglerne til badet med det samme, så vi alle kunne få os et tiltrængt bad. De sidste par dage er gået med forskellige småreparationer ind imellem småture op at kigge lidt på byen og flere at besætningsmedlemmerne synes at de lokale har et yderst attraktivt udseende. De følgende par dage vil gå med lidt sightseeing på øen, mens vi så småt begynder at klargøre den unge dame til det næste store stræk mod Caribien.

23-06-2006: Oasis er ankommet til Madeira. Alt vel ombord.

21-06-2006: Døgnets etmål 142 Nm. Igen en dag med fint vejr. Så ved middagstid i dag satte vi spileren, ligesom vi havde gjort i går. I dag var søerne dog lidt anderledes og vi måtte håndstyre, da selvstyreren ikke helt kunne følge med. Alt gik fint, men pludselig fik det hele en brat ende. Vi kom lidt forkert ned ad en skæv sø og spileren klappede sammen, da vi fik skibet ind på rette kurs igen, kom der et pludselig vindstød. Og da spileren igen fyldtes med luft, gav det et ordentligt smæld og spileren var delt i to.
Uden større dramatik fik vi de to stumper pillet ned og lagt tilbage i posen, sat de andre sejl og kom videre. Bagefter var det så tid til at sætte sig ned og tænke lidt over det hele. Der hersker nu bred enighed ombord om at det er slut med det spilerpjat. Ellers går det fint. De fleste er begyndt så småt at forberede sig på at skulle have fast grund under fødderne for et kort stykke tid inden det går videre. Vi har nu kun ca. 170 sømil tilbage.

20-06-2006: Døgnets etmål ca. 142 Nm. Her går det stadig godt. Masser af sol. Ikke for meget vind. I dag satte vi igen spileren, og denne gang gik det meget bedre end sidste gang. Vi havde den oppe i ca. 6 timer hvor vi susede af sted med 7-9 knob, mens delfinerne sprang om boven. Den er nu pillet ned for natten, men vi håber at kunne få den op igen i morgen. Vi nærmer os Madeira.

19-06-2006: Døgnets etmål. ca. 150nm. Tun-eventyret fortsætter. Igen i dag har vi fanget masser af tun. I morges landede vi en rigtig fin én. Skudt til ca. 20-25 kg. så nu er fryseren helt proppet, og vi er faktisk for længst begyndt, bare at smide dem ud igen når vi fanger dem. Ellers går det planmæssigt, vi logger konstant ca. 6 knob over grunden - lige på kursen. Vi har hele dagen sejlet rolig og behagelig sejlads, med en spilet Genua til den ene side, og et stagsejl til den anden. ca. 400 sømil igen, så besætningen er begyndt at blive lidt spændte og de fleste af os kunne godt snart trænge til en smøg.