Når søfolk går i land
Som I jo ved ankom vi sikkert til Tobago. Hvad I ikke forestiller Jer, er hvor usikkert nogen af os gik, da først fødderne stod på fast "stille" grund.
Det kaldes landsyg. Idet balancenerven i øret er ude af trit med alt det der står stille, bliver man lidt svimmel og har svært ved at gå lige. Man føler sig klumpet og skal hele tiden sige - undskyld jeg skubber, til dem der går tæt på. En tilstand der heldigvis hurtigt forsvinder, og man lærer at gå igen. Det må være frusterende at værre baby!
En anden ting der skal læres er at lande gummibåden (dinghyen) på stranden selv om der er lidt brændning. Her gælder det om at værre hurtig på futterne, og ikke blive for ked af at blive lidt våd. Det med at værre hurtig, kommer af sig selv når man ikke vil værre våd. Men lidt våd er bare ikke noget godt alternativ til en landgang iført sko og strømper (sådan går man jo altid derhjemme) Det har resulteret i, at vi et par gange er kommet rigtig galt afsted med totale dukkerter, og tilhørene smil fra de lokale badegæster. Måske er det også blevet til enkelte klapsalver, men det holder vi for os selv.
Nu går det efrterhånden bedre, og teamwork er kodeordet for en god "næsten" tør landgang, og så har alle vist indset at sko og strømper ikke rigtig er noget hit i Caribien. Det er nu heller ikke så svært at få dem af, for når man først har stukket fødderne ned i sandet - hmmmm dejligt blødt og fint, det smyger sig om tæerne og bringer smilet frem.
Smiler det gør de lokale også. Hvide tænder i totalt mørke ansigter. Hår der kan sættes på 1000 måder uden voks eller andre hår produkter. De lader da bare vær med at vaske det. Hænder der altid flagre rundt når de skal fortælle, og venligheden selv, når vi turister skal vises vej eller høre om andre ekskutioner. De taler engelsk med en tyk uforstålig dialekt man uværgeligt kommer til at klukke lidt af og det synes de vist er mægtigt hyggeligt.
Det er som paradisets have, når man ankommer efter 21 dage på havet (Ankomst væddemål vundet af Mette) Palmerne læner sig ud over stranden på den helt rigtige måde, vandtemperaturen er 28 grader, luften på 30 faldende til 27 om natten. Frugterne fra overfartens kvaler og afsagn, høstes i rigelige mængder.
Tolderen der skulle sige god for vores ophold var også en hyggelig fætter. Først havde han lidt krøller i ansigtet over en manglende clearing fra Madeira (det får man ikke ved afgang fra et EU land)Dernæst ville han samligne alle besætningsmedlemmer med deres respektive pasfoto, Men senere blev han helt venlig og sage: I dag suspenderer jeg den regel, velkommen til Tobago.
Sådan er der så meget, på en af de sidste højborge for reggaens rytmer, dans og kultur . Der smiles og siges: relaxe mane relaxxxxxe and enjoy!!!!!
På besætningens vegne
Kim
